Kanelsnegl og skimmelost… en super kombination og opskrift!

Som sømand har jeg rejst til mange eksotiske destinationer, forbi fremmede lande med fremmede køkkener, og på et tidspunkt var jeg forbi vældigt fugtige Bergen langt oppe af den norske kyst. Bergen har ikke meget at byde på udover frisk fisk, norske jenter, rigeligt regn, lidt fin natur og så skillingsbollen.

WTF er en skillingsbolle? – i bund og grund er det bare en kanelsnegl, lavet af en dejlig blød dej og en remonce med masser af kanel. Jeg fik serveret sådan en bolle på en restaurant sammen med en rådden norsk ost (lidt stærkere end Blå Castello). Det var en super kombination og siden da har jeg prøvet det til portvin, både tawny og vintage. Det passer perfekt sammen, men portvinen skal have lidt alder hvis det er vintage. På mit skib er kombinationen også ved at være en del af traditionen ved messemiddage…Portvin med skillingsbolle som skjuler rådden ost

Da jeg selv lavede den brugte og gjorde jeg følgende:

Dej:
1/4 L vand
115 g smør
100 g sukker
1 spsk kardemomme
40 g gær
600 g hvedemel
½ tsk salt

Remonce:
Lav en blanding i forholdet 125 g kanel til 1 kg smør (1:8) og ca. et halvt kilo sukker på kilo smør. Jeg tror jeg lavede en mængde på 200 g sidst.

1: Brug en røremaskine. Rør gæren ud i vandet, tilsæt salt, sukker, kardemomme og halvdelen af hvedemelet. Smelt smørret lidt og rør det i dejen sammen med resten af melet. Lad dejen ælte i ca. 20 minutter til den er blød og smidig.

2: Lad dejen stå i 40 minutter.

3: Rul den ud, men ikke for tyndt, og smør remonce på. Rul den sammen og skær den i ca. 2 cm skiver.

4: Lad snejlene hæve i ca. 1,5 time.

5: Strø sukker på toppen og smid bollerne i ovnen med varmluft på 220 grader i ca. 7 minutter. Pas på de ikke får for meget!

6: Nu skal du finde dig en god, ikke for stærk mugost og en lækker flaske portvin!

VELBEKOMME!

Alt for meget champagne, ”French Wine Discoveries” på Børsen

Før vi går i gang, så lad mig lige slå fast at, jeg spytter ikke. Det er synd for vinen og vinbonden bare at spytte den ud. Resultatet af dette er desværre, at jeg derfor ofte bliver temmelig fuld til vinsmagninger og ender med nogle ret ærgerlige notater. MEN, jeg har alligevel lidt på hjerte, for til messen ”French Wine Discoveries” var champagnerne på et generelt højt niveau, og i skal da have nogle tips.

Dagens bedste champagne kom fra Dhondt-Grellet, som har sine marker Côte des Blancs – super for chardonnay. Det var selvsagt også en blanc de blanc kaldet Prestige de Moulin. I mine notater står der ganske simpelt: ”det er helt vildt”, ”masser af krydderi” og ”fucking god”. Den havde en helt anden smag end resten af dagens champagner og var tydeligvis lige noget for mig… så jeg glæder mig til at se den igen. Heldigvis var det en af de champagner som blev importeret, og du finder den HER!

 

Dagens champagne! Heldigvis kan den købes i Danmark!

Dagens champagne! Heldigvis kan den købes i Danmark!

Resten af champagnehusene gav generelt gode indtryk. Her er dem, jeg har fået skrevet noget om:

Champagne Leclerc Briant. En biodynamisk producent, altså noget med at grave ræve og krystaller ned i marken. En sjov detalje ved dette er at de hælder deres vin på flasker ved første blomstring året efter høst. Så er vinstokken nemlig klar til endeligt at give druen fra sig. Lidt skørt, men mange følger noget lignende.

Leclerc Briants champagner var meget friske, hvilket med andre ord vil sige citrus og grønne æbler, måske lidt rigeligt friske.

Champagne Gremillet. Jeg har desværre ikke skrevet så meget, men som introen nævnte var alle champagner gode den dag.

Champagne Collet. De havde to specialcuvéer, Anthime Sensation og Heritage. Begge var rigtig dejlige og noget jeg gerne drikker igen. Resten af deres champagner var også rigtig behagelige, så alt i alt et godt helhedsindtryk. Kan købes HER.

Champagne H. Blin. Let drikkelige champager der dog ikke gjorde det stor indtryk. Desværre for dem var det sidst til smagningen så noterne er ikke fantastiske og det er hukommelsen heller ikke. Det virkede også som om ham der præsenterede champagnerne havde drukket – han gik i hvert fald ikke op i rækkefølge.

Champagne Paques et Fils. Gjorde ikke det store nummer ud af sig. Den ene mindede mig mest af alt om, at drikke på det nu hedengangne Diskotek IN, tyndt men let at drikke. Dog var champagnerne rimelig syrerige, noget som kan være svært for en uvant champagnedrikker.