Tips, tricks og anbefalinger for en tur til Champagne

Her vil jeg dele de bedste ting du kan se, spise, gøre og opleve i Champagneområdet. Det hele er summen af min ferie, hvor jeg kom godt omkring i området og dermed fik en del erfaringer som jeg ihvertfald selv vil arbejde ud fra næste gang.

Alt for sen planlægning af huse der skal besøges i Reims. Dette skal ske og reserveres hjemmefra.

Sprog

Hvis du ikke kan fransk er det en god ide at lære bare lidt. Vi mødte meget få mennesker der kunne andet end fransk og få kunne højest en smule engelsk. Hvis du ikke kan fransk er en kuglepen og papir derfor en fordel da det så er muligt at ‘tegne og fortælle’

Overnatning

Det meste af turen sov vi på B&B’er, på nær i Reims, hvor vi boede på et motorvejshotel i udkanten af byen. Fordelene ved motorvejshotellet var billige priser, gratis parkering og okay værelse. Ulemperne var faktisk kun afstanden til de områder hvor der sker noget. Receptionen på vores hotel var hele tiden lukket, men det er nok ikke typisk. Hotels.comog lignende er en let måde at finde et sted at bo på, Google er heller ikke værst.

Ståltanke til førstegæring hos en af de vinbønder vi boede hos. B&B kan anbefales da man på denne måde kan bo hos en vinbonde, hvilket om muligt kan give fantastiske oplevelser.

B&B er en god måde at møde folk på, og der er mange vinbønder der også har et lille B&B – kaldet Chambre d’Hotes. På denne måde får du et sted at sove, morgenmad og ofte en rundvisning i deres kældre og produktionsfaciliteter. Vi boede på tre forskellige, og priserne lå mellem 75 og 85€ pr. nat. Ved hvert B&B var det fruen i huset der styrede det administrative mens manden lavede champagnen. Et kendetegn ved dem vi boede hos var, at alle var meget hjælpsomme.

Det gode hotel vi boede på i den hyggeligt middelalderby Les Riceys.

De steder vi boede var:

Daniel Etienne i Cumieres. Det er ca. 4 km fra Epernay centrum, og hvis du kan gider gå derind er det intet problem at drikke. Epernay er helt sikkert et godt sted at få smagt champagne og oplevet store huse.

Pierson Whitaker i Avize. Et dejligt sted der måske lukker snart, vi så ihvertfald at huset var til salg for ca. 1,1 mio €. Også en producent, men vi fik ikke set deres kældre da ‘det var et stort rod’. Avize ligger godt, midt i Cotes de Blancs (chardonnay-område). Både i Avize og byerne et par kilometer ved siden af (Cramant, Oger og Le Mesnil-sur-Oger), vrimler det med champagnehuse med åbne døre.

Alain Lallement i Verzy: Verzy var ikke nogen specielt interessant by for os, men vi var måske for tilbageholdende. Vi var dog forbi nogle huse og smagte nogle gode champagner. Også huset hvor vi boede lavede champagne, nok ikke den bedste kvalitet, men det er altid interessant at smage de forskellige. I Verzy fik vi dog den bedste champagneoplevelse, en tidlig aften i en baggård, siddende på druekasser omkring en vintønde hvor vi blev budt på alle mulige flasker, herunder også ratafia, en områdespecifik druelikør.

Hotel Le Marius i Les Riceys: Byen er en rigtig fin middelalderby. Selv om det er i bunden af Champagnedistriktet er her masser af champagnehuse. Byen har også sin egen udgave af Rosé vine som man også bør smage når man, forhåbentlig, tager dertil. Det er helt klart en by jeg skal forbi igen.

Gode muligheder for at finde B&B

http://www.ot-epernay.com/index.php/chambres-d-hotes er nok den bedste side jeg har fundet, her kan man også se hvorvidt dem man kan bo hos laver champagne eller ej.

For nogle år siden fandt jeg en .pdf der beskrev en masse forskellige B&B’er, herunder om de lavede champagne. Skriv til mig og jeg sender den til dig.Mange af dem er desværre lukkede, men det giver et godt overblik.

Le Jardin, et brasseri der hører til en Michelin-restaurant. Den ligger i Reims og kan helt klart anbefales.

Mad

Maden er et meget kort kapitel, for så speciel var den ikke. Men en baguette, pølser, rilettes og ost kan man få i de fleste byer, og så er der en god frokost. De har også en forret/dessert bestående af en halv cantaloupemelon med ratafia hældt over, den skal have lov til at trække og så smager det bare dejligt – ratafia er en druelikør lavet på druesaft blandet med sprit.
Husk at du ikke må gå forbi et konditori uden at købe en fin kage, de laver nogle fine nogen.

Restauranter

Hvis jeg lige skal anbefale et sted må det være Le Jardin i Reims, La Cave a Champagne i Epernay (de har en lille champagnemenu), Restaurant Le Mesnil i Le Mesnil-sur –Oger, La Table Champanoise i Beaumont-sur-Vesle og Le Caveau i Cumieres (pas på osten).

Cantaloupe melon med ratafia. Jeg fik det som forret her og som dessert et andet sted.

Besøg hos champagneproducenter

Hvis du vil besøge champagnehuse, er det, på trods af de åbne porte, en god ide at have planlagt lidt hjemmefra.  Selv hvis du vil besøge de store huse kan det være en fordel at have reserveret plads – vi kom f.eks. ik ind hos Ruinart fordi vi var for sent ude. Med en aftale er det mere behageligt bare at droppe forbi ude i landsbyerne.

Når man aftaler hjemmefra kan man nemmere få planlagt dagene og sikre at man får det bedste ud af besøgene. Vi havde f.eks. to super gode besøg hos de dansk-franske Tange-Gérard og Biodynamiske Fleury. Når man gerne vil besøge mindre champagnemagere er det dog tit afhængig om de har tid, så derfor er aftaler meget vigtige.

På tur i marken med Alain og danske Solveig fra huset Tange-Gérard. Deres champagner kan købes hos www.smallevine.dk

Hvis du vil besøge et interessant, og stort, champagnehus, kan Taittinger (Reims), Veuve Clicquot (Reims, dyrt) og Möet (Epernay) klart anbefales. Mercier er også et besøg værd, men det er mere som en tivolitur i forhold til de andre, hvor man går en tur i kældrene.

Af mindre steder er Fleury (Courteron), Tange-Gérard (Soulieres), Daniel Etienne (Cumieres) og Etienne Lefévre (Verzy) fine og kan anbefales.

Priser

På champagne varierer en del, afhængig af husene. Eksempelvis koster en Dom Perignon det samme hos Möet som i Danmark, og det er altså alt for meget. Samtidig kan man købe flasker hos andre producenter, især de mindre, til lidt over halvdelen af den danske pris. Derfor, når du rejser i champagne er det meget godt at have undersøgt priser de steder du besøger inden.

En gade der er et besøg værd i Epernay. Men husk at kende dine priser før du køber noget...

Rejsetidspunkt

Høsten ligger som regel omkring september. Sidste år var den sidst i august. I denne periode skal du ikke rejse, da alle har for travlt. Derudover foregår der i løbet af året en masse ting i marken. Juni, tror jeg, er den bedste måned, det er ihvertfald der er flest turister efter hvad jeg forstod.

Jeg håber at alt dette har givet et lille indblik, og hvis du har spørgsmål er du velkommen til at skrive. Ellers held og lykke hvis du tager derned, jeg håber du kan fransk!

God tur!

På tur i Champagne del X – Epernay, byen og champagnehusene

Sidste del foregår i Epernay som vi var nødt til at besøge inden vi tog hjem. Det er lidt svært at komme uden om Epernay når man besøger Champagne. Byen ligger nærmest i midten af de tre hovedområder, Cote des Blancs, Valle de la Marne og Montagne de Reims, og derfor et naturligt centrum. Nok af den grund rummer byen en masse huse, bl.a. Möet, Perrier Jouët og Pol Roger. Det eneste af disse huse som vi besøgte var Möet, og det var kun deres butik.
Jeg var inde hos Möet for at høre om de havde en champagne fra 1982, og det havde de. Den var dog en smule dyr. 4100€ for en 1982 Dom Perignon Rosé Oenoteque Magnum, ca. det samme hele ferien kostede – transport, overnatning, mad, souveniers, alt. 

Det er svært at finde et bedre vejnavn. På denne vej i Epernay er der fyldt med store og små champagnehuse.

Mercier

En 82’er blev det altså ikke til, men istedet tog vi en tur op af Epernays vigtigste gade, Avenue de Champagne. Her startede vi med et besøg hos Mercier. Vi gjorde det fordi at Mercier, til forskel fra f.eks. Taittinger, har en tivoli-agtig rundvisning. For 19€ pr. person fik vi tre forskellige champagner og en rundvisning. En ganske fin pris. Turen startede med udlevering af en personlig højtaler-dims, som man kunne bruge til at få info om de forskellige ting i foyeren. Efter lidt tid blev alle samlet og vist ind i et rum hvor en lille film blev vist. Derefter gik turen med elevator og “show” ned til kælderen hvor et rutchebane-tog stod og ventede. Toget var styret af infrarøde signaler og vi blev derfor advaret imod at have slået det til på mobilen… løbske vogne i en champagnekælder er nok ikke vildt smart.
Da turen, guidet af vores lille højtaler, var færdig, kom vi til baren. “Bartenderen” spurgte efter vi havde smagt, hvad vi syntes om dem. Småærlige som vi var, sagde vi at de var lidt for nemme at drikke og lidt kedelige. Vi fik så forklaret at husets mål var at lave let-drikkelige champagner, istedet for de tunge og avancerede – der ku man bare se.

Et meget mørkt billede af "toget" i Merciers kældre. Merciers mål er at lave letdrikkelige og relativt billige champagner.

Paul-Etienne Saint Germain og Michel Gonet

Disse to huse smuttede vi også forbi. Det første, Paul-Etienne, var en meget ny producent, men de havde alligevel haft en del succes, vi smagte hele sortimentet(10€ for tre) og det var godt (især efter Mercier). Desværre turde vi ikke købe mere pga. bilen, så ingen souveniers derfra. Champagnerne var meget smagfulde, og meget forskellige, den bedste for mig var vist ‘Charme’.
Det andet hus, Gonet, havde en masse vintage man kunne smage for 15-17€, så det måtte vi også hellere prøve. Disse var rigtig gode og trods vægt osv. endte vi med at købe en med hjem. Vi købte den, fordi den mindede om den nydegorgerede hos Laurent Bouy. Det er helt klart et hus der er værd at besøge hvis man er i Epernay.

En af de dejlige kager. I montren var den præsenteret som en kugle, men den blev åbnet ved servering.

 

Kager og den sidste confit

Efter at have smagt færdig skulle vi brænde noget tid af inden at restauranterne åbnede for aftenseatingen. Tiden gik både på at finde en restaurant og skrive postkort. Til at skrive kortene fandt vi et konditori/en chokolademand hvor man kunne købe og spise kager. Deres kager var meget fine og vi endte med at købe tre og lidt champagne :) – Tidligere på turen var vi kommet forbi et interessant konditori, men de havde lukket da vi kom forbi senere, så man SKAL besøge dem når man har chancen.
Kagerne fik lagt en god bund, postkortene blev skrevet og tiden gik så det var efterhånden tid til aftensmad. Vi valgte restauranten ud fra to retter, hovedretten confit de canard og melon-ratafia forretten fra tidligere. Confitten havde fået dejlig længe og var rigtig god, desværre var de lidt nærrige med ratafia’en ved forretten.

Möets repræsentationsslot med fire meget fancy biler i forgrunden. Möet virker som om de har relativt mange penge.

Dette afsluttede turen og vi gik hjem pakkede bilen og var klar til at rejse dagen efter. Og hjemturen gik godt, næsten helt uden kø…

Lessons learned:Epernay er en by der skal besøges. Køb også ratafia. Tag ikke genveje som GPS’en foreslår for at spare tid.

En meget sænket Golf... efter turen hjem er der kommet par slidmærker i hjulkasserne (hedder de det), efter at vi er kørt over nogle bump. Hvis vi kørte over 120 ramte hjulene ofte på, derfor blev cruisespeed 110 km/t.

På tur i Champagne del IX – en slapperdag med en ny champagneoplevelse

Pengene var så småt ved at være brugt og Golfen lå meget lavt på grund af den indkøbte mængde souveniers. Derfor valgte vi at sove længe og tage det meget roligt på turen fra Les Riceys til Cumieres der var vores sidste destination. Cumieres er en temmelig lille by der ligger langs Marnefloden og små fire kilometer fra Epernay. Det B&B vi skulle bo på var meget nybygget og lå helt ned til floden. Desværre var vejret ikke så godt, og vi skulle stadig se noget, så det blev ikke til meget tid på altanen.

Vejstenene som denne er placeret langs næsten alle veje og viser hvilket hus marken hører til.

Som det første, skulle vi “se” et kæmpe supermarked kaldet ‘L’Eclerc’, eller noget i den retning. Jeg ved kun hvor to er, det ene er i byen Dizy der ligger lige nord for Epernay og det andet syd for Reims. Hvis man er i området og gerne vil se noget a la ‘kæmpe-bilka’, er det meget anbefalelsesværdigt. I disse supermarkeder er der også et stort udvalg af champagne, og det er den nemme måde at få købt en masse forskelligt. Også selv om det ikke er så sjovt som at besøge de små huse selv.

Daniel Etienne – B&B og vinbonde

“Rendevous uden foran denne dør kl. 1830″. Det fik vi kommunikeret os frem til, med ‘the lady of the house’, da vi spurgte om det var muligt at smage deres champagner. Da det blev tid, fik vi en tur i deres meget nye og moderne faciliteter. De må virkelig have haft nogle penge på kistebunden, for ud fra hvad jeg tidligere havde set på turen, var det meget fancy.
Alt var nyt og og de havde alt på nær en degorgeringsmaskine. Dette er dog meget normalt, og der kører åbenbart en lastbil rundt med hele anlægget, så det eneste der skal gøres inden er at få gæren bundfældet omkring proppen. Men altså Champagne Daniel Etienne lod til at have pengene på plads.

Hele ferien var vi truet af regn, men efter vi fik skaffet os et par paraplyer gik det ganske fint.

Vi smagte deres champagner. De efterlod ikke det store indtryk, men vi var måske også ved at være temmelig krævende. På dette tidspunkt var vi blevet lidt småforelskede i gamle/oxiderede champagner med masser af smag, og det er jo ikke alle der vælger at lagre deres champagner i lang tid. Deres champagner kan dog købes til billige penge i HER hos en dansk importør.

Efterfølgende har jeg fundet ud af, at Daniel Etienne og Laurent Bouy arbejder sammen i vinselskabet/skolen Sanger, og det er da meget sjovt.

Jeg tror det er Chardonnay men er ikke sikker. De mørke druer får først en meget mørke skal senere, og da der ikke er noget at sammenligne med er det svært at være sikker.

Mad i en “grotte”

Som ved alle andre B&B’er var de vældig hjælpsomme med at finde et sted at spise til aften. Eftersom vi ikke havde den store lyst til at køre bil og lade være med at drikke, blev vi anbefalet en lokal restaurant. Da vi kom frem kunne vi se at den havde været super i 1941 og 1952, så det kunne ikke være bedre… Restauranten viste sig at være en af de mest velbesøgte vi var på, og den var da også meget interessant. De var dog lidt pressede. Navnet? Le Caveau, tror jeg. Det var et godt og billigt måltid, men det var ikke det bedste vi prøvede, til gengæld havde de den værst lugtende ost i Frankrig, og den kom s’føli i osteserveringen (der var forskellig!?). Lidt pinligt. Restauranten havde en MEGET STOR fejl. Fejlen bestod i at ejeren af en eller anden grund ikke gad servere vine fra byen (Cumieres). Vi havde ellers som tradition at drikke en champagne fra den by vi spiste i – det kunne lade sig gøre fordi der som regel var mange champagner til omkring 50€ på vinkortet.

Svineriet fra dengang man fik gødning fra Paris' affald ser man overalt. Synd, meget Synd.

Det jeg lige glemte

Var at nede i kældrene som vi boede over, stod en masse flasker med almindelig vinkorkprop i og nummer på siden. De havde åbenbart dagen, eller et par dage, inden vores ankomst sammensat årets champagne. Dette gøres som oftest ved at blande sig frem til den rigtige smag, som regel vha. blanding af nye og gamle årgange samt blanding af druer. Jeg spurgte om det var muligt at smage en af de vine der var i flaskerne og vi fik derfor en et år gammel chardonnay. For satan den var frisk, nærmest som sauvignon blanc i starten, men den udviklede sig til en god og fyldig chardonnay. Det var spændende!

Lessons learned: Hvis du udtaler Cumieres med et dansk ‘u’ fatter franskmændene intet… det udtales CYmieres… Vi prøvede det mange gange. Reims udtales også RNS, ja, uden vokaler, en ren næselyd nærmest.

På tur i Champagne del VIII – Les Riceys og champagnehuset Fleury

Champagne er et af de, eller det, største vindistrikt i Frankrig. Alligevel er størstedelen beplantet af korn, majs og andre almindelige landbrugsprodukter. Hele distriktet virker også som om det er delt i to, delt af korn og manglende bakker. I den nordlige del ligger de alment accepterede områder, herunder Côte des Blancs, Vallée de la Marne og Montagne de Reims. I den helt sydlige del ligger Côte des Bar, og det var her turen gik hen for en enkelt nat.

Les Riceys

Hed byen vi skulle bo i, men vi fandt ud af det faktisk var to byer. Byen er en meget gammel, meget slidt, meget charmerende og meget hyggelig by, med meget lukkede skoder. Egentlig mindede byen om en tidligere velhavende by med masser af arbejde, men det har nok været nogle hundrede år siden. Stadig er byen helt sikkert et besøg værd, og da det jo er i champagne er der også flere producenter.

Sort og hvid passer godt til Les Riceys. De lukkede skoder er generelt for byen, men hvor der er champagnehuse er der åbne porte...

 

Champagne Morel

Var det eneste hus vi besøgte i Les Riceys, tiden var ikke til meget mere og vi ville gerne se lidt af byen også. Morel-huset var blevet anbefalet af Laurent Bouy (del V) da han fandt ud af vi også sQ sydpå. Her blev det forklaret vha. en tegning af en kirke, en vej og et X… hvad mere skal man bruge? Igen var det et champagnehus hvor vi ligesågodt kunne have prøvet at tale mongolsk istedet for engelsk eller tysk, for det var kun fransk der virkede. Alligevel fik vi da lidt ud af besøget, og der blev forsøgt på en masse kommunikation. Vi smagte både husets champagner og deres variant på den lokale appelation af rosévin. Vi smagte to årgange lavet på pinot noir. Den ældste var blevet kraftigere og var en rigtig god rosé der passede kanon til mad.

Det ser ikke stejlt ud, men det er meget stejlt, men Golfen klarede det uden problemer. Bremserne blev dog lidt varme ved nedturen. Vi blev anbefalet at køre op i vinmarkerne og spise frokost.

Fleury, et biodynamisk champagnehus

På vej til byen Les Riceys var vi forbi Fleury. Katrinen og mig var i Paris for et par år siden. Her ledte jeg som altid efter champagne og i en mindre pæn gade (Skelbækgade bare med flere butikker) fandt vi en champagnebar. Denne var ejet af en i familien Fleury, og vi smagte deres champagner for første gang. Siden er deres forskellige champagner blevet smagt mange gange da jeg synes de er rigtig dejlige og kraftige.

Jean-Sébastien ved siden af tønder med vin der engang bliver til Robert Fleury champagne. Tønderne er brugt på forhånd og bliver brugt i, op til,15 år efterfølgende

Jeg havde for engangs skyld lavet en aftale på forhånd, og vi fik derfor en rundvisning på deres produktionsområde og i deres kælder (denne gang en kælder lavet af beton og ikke udgravet i kalken). Fleury er halvstore og får druer fra flere bønder i området. Druerne er ikke kun chadonnay, pinot noir og meunier men også pinot blanc og nogle andre af de mindre brugte druer. Jean-Sébastien, der viste os rundt står i dag for produktionen. Vi talte især om deres luksuscuvée Robert Fleury, om den gær de har været med til at udvikle, om den gæring i egetræstønder meget af deres vin gennemgår og lidt om den biodynamiske tankegang hvor man tager hensyn til stjerner og alt muligt andet under produktionen. Alt i alt var det et rigtig godt besøg, og det kan anbefales. Det eneste jeg er ked af, er at jeg ikke fik købt en flaske fra 1995 og ikke havde en diktafon med mig.

Fire forskellige Fleury-champagner. For første gang fik vi flere glas, så vi kunne smage dem op imod hinanden. Roséen udviklede sig helt fantastisk og tre flasker røg med videre :)

Hotel og restaurant Le Marius

I Les Riceys boede og spiste vi på Le Marius. Et super dejligt sted til trods for at engelsk heller ikke virkede der. Stedet fungerer både som hotel, restaurant og bar og virker som om det holder liv i byen. Værelserne var store og lækre og kostede 80€ pr. nat for de “små”. Morgenmaden kostede 10€ pr. person og var en kende dyr i forhold til de andre steder.

Hotellet, et ganske hyggeligt sted!

På tur i Champagne del VII – halvdansk champagne og god mad

Tange-Gérard

Efter en stille dag, var det nu tid til at opleve lidt mere. Jeg har længe fulgt bloggen http://bobler.blogspot.fr/, der bliver skrevet af Solveig. Solveig er gift med franskmanden Alain og sammen laver de champagne under mærket Tange-Gérard. Det kan købes hos Smallevine på Frederiksberg (http://www.smallevine.dk/products-page/champagne, omrking 250 for en årgangschampange). Selv om Solveig og Alain har travlt i markerne, fandt de alligevel tid til at give os en tur i markern og lidt at drikke.

Pinot Meunier vinblad. Det kan kendes på de behårede blad. Senere forsvinder hårene, men der er stadig hvide spor. Ved første kik troede jeg det var fordi de var sprøjtet med noget.

I marken gik snakken lidt om vejret (der er rigtig dårligt), råd (der kommer når vejret er dårligt), planterne og jorden. Selv om den mark vi besøgte lå i Cotes des Blancs (‘chardonnay-land’), var den begroet af både chardonnay, pinot noir og meunier (udtales: “mø’nie”). Jeg synes stadig det er lidt mærkeligt, men det er jo heller ikke mig der laver vinen. Solveig sagde at den originale drue i Champagne var pinot meunier og at det for dem, mest var ammestuehistorier, at pinot meunier er en ringere drue end de andre. Jeg har kun smagt én champagne lavet på ren meunier, og den var ikke god.

Pinot Noir. Et mørkt blad, chardonnay er lysere. Stænglen på noir er tyndere og svagere end meunier. Både noir og meunier er mørke druer, og der kan ses forskel fra chardonnay lige fra de umodne druer.

Dette var et af de bedste besøg, fordi vi fik fortalt en masse og vi kunne kommunikere med hinanden :) Desværre blev det også klart hvor dårligt vejret er for at dyrke champagne for tiden, hvilket er meget synd for de små producenter.
Jeg kan kun anbefale at læse bloggen ovenfor, hvis du er interesseret i champagne. Du kan også læse noget her: http://champagne-tange-gerard.blogspot.dk/ men det er på engelsk

Alain i marken. Druerne i hånden er enten ramt af meldug (råd) eller er plukket for at vise forskelle på farver. Det er super interessant at være med en vinbonde i marken, for de kan fortælle en masse, og gør det med glæde.

Launois

På vej hjem fra Solveig og Alain stoppede vi i byen Le Mesnil-sur-Oger for lige at besøge huset Launois. Byen ligger også i Cotes des Blancs og laver som de fleste andre hovedsageligt champagner på ren chardonnay. Efter at have smagt Solveig og Alains champagner var disse dog lidt for spidse pga. det store syreindhold fra chardonnayen. Vi fandt alligevel (s’føli) et par at tage med hjem :)

Sanger vejsten, med en lille kasse souveniers ovenpå :)

Sanger

Tilbage i Avize ville vi ud og besøge De Sousa, et hus hvor der har været kæmpe variation på det jeg har smagt tidligere. Nogle var virkelig gode, andre ikke. Desværre var de lukkede, så vi gik på jagt efter et andet hus og endte hos Sanger. Ud fra nogle foldere så det faktisk ud som at Laurent Bouy var med i det selskab, meeen der var for stor kommunikationsbarriere for at finde ud af det. Vi smagte istedet et par champagner og fik et par med os. I skrivende stund har jeg fundet ud af at Sanger både er en skole og producent, hvilket giver god mening når man husker tilbage på bygningerne. Sjovt nok har den vinbonde, vi bor hos senere på turen, gået på denne skole.

Orange netmelon med ratafia hældt over. I baggrunden ser man den fine appetizer, rilette.

Aftensmad

Gik gennem markerne til aftensmad i byen Le Mesnil-sur-Oger. Restauranten ‘Le Mesnil’ serverede en forret på Ratafia (beskrevet i del V). Som regel kommer der en ‘souvenier-ret’ ud af en rejse, og retten her, bestående af kugler af orange netmelon med ratafia heldt ud over, er helt sikkert en af dem. Vi var kun tre par på restauranten den aften, men der blev stadig serveret noget dejlig mad, især forretten med ratafia og hovedretten med tartar kan anbefales hvis man er i nærheden. Jeg må også hellere nævne at de serverede rilette som snack – det er sQ fornuftigt!

Lessons learned: aftal med vinhuse inden, undersøg åbningstider og hav vinhuses telefonnumre på dig. Fransk er som altid noget der skal kunnes. Køb ratafia.

På tur i Champagne del VI – Avize og Oger

Del fem sluttede relativt stivt, og dagen efter skulle vi desværre videre til Avize. Nu virkede det jo ikke som om der var gang i Verzy, så det var ikke det der var problemet. Problemet var en mild omgang tømmermænd. Heldigvis skulle vi ikke så meget, og det eneste mål for dagen var et besøg hos Champagne Jean Milan, et hus jeg besøgte, sammen med en gruppe venner, for seks år siden.

En fin kirkegård i udkanten af Avize. De er gode til kirkegårde i Champagne, og måske også resten af Frankrig.

Jean Milan

som ligger i nabobyen Oger, havde desværre ikke åbent i deres kældre, men vi kunne smage hvad vi ville. Alle deres vine var vist Blanc de Blanc, altså ren chardonnay. Der blev købt to forskellige flasker pga. det vi smagte, og så nogle andre fordi de var meget sjove. De første flasker demi sec (søde) blev købt her, de var simpelthen så behagelige at drikke – syntes jeg.

Bryllupsmuseum

Nærmest lige overfor Champagne Milan, lå en vinmand der ønskede at få så mange penge ud af tourister som muligt. Han havde derfor et ‘ægteskabs/bryllups-museum’, et Bed and Breakfast, en restaurant, et sted at smage hans champagne, og jeg kunne nærmest fortsætte. De så meget åbne ud, så vi var lige inde og smage. Katrinen kom s’føli ud derfra med en champagneflaske med hjertemærkat… den smagte heldigvis også ok.

Le cave a campange

Vi kom til Avize om søndagen og havde måske lidt forventet noget marked eller lignende, men der var intet udover lukket – så ved man det, søndag = lukket. Af denne grund var vi nødt til at køre til Epernay om aftenen for at finde noget at spise. De kære tømmermænd og det fact at vi var i bil betød at vi havde første, og sidste, alkoholfri aften. Dette var temmelig ærgerligt da restauranten bød på en menu med et matchende glas champagne til hver ret.

Aftenens bobler kom fra Cola-flasken…

Værsgo, usammenhængende og lidt kedeligt. Det næste afsnit bliver bedre.

På tur i Champagne del IV – Verzy, en lukket landsby?

Turen til Verzy

Der er to punkter på turen mellem Reims og Verzy som var vores destination. Det ene er en stor vindmølle som ejes af, tidligere nævnte, Taittinger (der ligger i hvert fald på deres grund så vidt jeg har forstået). Det andet er et fyrtårn(?), ikke at det er nødvendigt, for der er langt til noget der er vildere end en å. Fyrtårnet huser dog et museum og noget udsigt. Vi besøgte ingen af stederne, og jeg er i tvivl om møllen overhovedet kan besøges. Vi kørte dog så tidligt at morgenmaden, baguette og pølse blev indtaget ved siden af møllen, med udsigt over vinmarker.

Morgenmad med udsigt over marker, både vin og korn... Vinen vokser på skråningerne og kornet i det flade landskab nedenfor.

Bed and Breakfast

Vel ankommet til Verzy fandt vi det sted vi sQ bo, en vinbonde kaldet Alain Lallement. Endnu engang bliver man mødt med fransk, men denne gang var det dog muligt at føre en form for samtale på et miskmask af fransk og engelsk. Værelset vi fik var kæmpestort, med et stort tilhørende fællesrum og køkken. Lækkert selv om vi ikke havde tænkt os at bruge tiden der. Da værelset ikke var klart tog vi ud i byen/landsbyen for at finde et sted at spise om aftenen, vinmagere prøvede vi ikke at besøge da klokken var mellem 12 og 14 hvor ALLE har lukket. Da vi fik værelset, det lyserøde af dem, tog vi ud for at finde nogle bobler at smage.

Tomme tanke til at lave førstegæringen af vin. Der var en af samme slags hvor vores værter opbevarede deres reservevin. I tankene kommer vinen ikke i kontakt med luft og oxiderer derfor ikke - dette er brugt af rigtig mange istedet for egetræstønder.

Boblerne og aftensmad

Det viste sig at være nærmest umuligt. For det første var vi ikke aggressive i vores søgning, for det andet så de fleste steder MEGET lukkede ud. Vi prøvede et sted, Julliet Fresnet, hvor vi fik stukket en seddel med priser i hånden, og derudover blev ignoreret totalt.
Heldigvis fandt vi huset Mouzon Leroux, hvor de ikke talte engelsk men til gengæld var meget åbne og interesserede. Med lidt tegnsprog, et papir og kuglepen og noget famlen efter forskellige ord fik vi smagt lidt forskelligt, og der røg da også lige tre flasker med i hånden.

Trykket i en champagneflaske kommer op på omkring seks bar. Dette holder alle øje med vha. et manometer som her.

Aftensmaden blev spist på byens eneste restaurant, hvor de heller ikke forstod engelsk med til gengæld havde en engelsk menu. Maden var stille og rolig og selvfølgelig med en lokal champagne til. En Blanc de Noir fra huset Etienne Lefévre – god og kraftig og lige hvad vi trængte til.

Lessons learned:Lav aftaler med alle de huse du vil besøge, også/især i små byer. Sørg for at håndbremsen virker hvis du er i bil. En åben port betyder måske åbent for gæster. LÆR FRANSK.

Svineri. I omkring 80'erne (hvis jeg husker rigtigt) fik vinbønderne gratis gødning fra Paris. Denne gødning var lavet på affald, så nu flyder der blå stykker plastic i de fleste marker. Synd og ikke så pænt.

På tur i Champagne del V – spirituskørsel, ratafia og masser af champagne

Det var ikke os der kørte, men mere om det senere.

Alain Lallement, champagne fra morgenstunden

Vi boede hos en vinbonde og måtte derfor også smage deres champagner og få en tur i deres kældere, så efter morgenmaden gik vi igang :) Selv om vi boede i Verzy som er Pinot Noir-land brugte de fleste en masse chardonnay i deres vine, hvilket også var tilfældet her, grunden er at deres vine bliver for tunge og kraftige, meeeen, det synes jeg godt om. Vi nåede igennem en reserve med 60% Chardonnay og 40% pinot noir, en Blanc de Blanc og en rose. Det var simple champagner, men man skal jo have lidt souveniers med hjem. Huset producerer et sted mellem 25-30.000 flasker årligt hvoraf meget ryger til Belgien.

En fantastisk bil i en meget stille by. Hvem er det der har skrevet 30 på?

Etienne Lefévre

Var huset fra aftensmaden dagen inden og det skulle, om muligt, besøges. Heldigvis havde de åbent og vi fik smagt et par flasker, herunder deres rosé der også var lavet på 100% pinot noir (af en grund kaldte de den ikke Blanc de Noir). Roséen var kraftig og sådan en champagne der skal nydes på altanen med en bid mad til.

Efter Lefévre gik vi ud for at finde flere huse, men vores forsigtighed og de lukkede døre betød at dagen tegnede rimelig skidt. Aftensmaden var bestemt og vi besluttede os for at slappe lidt af inden vi skulle gå til nabo-landsbyen. Intet gik dog som forventet da vi skulle afsted.

Moderne 'pupitré', De drejer langsomt flaskerne således at gærrester bundfælder sig omkring proppen inden degorgering. Degorgering er der hvor man fjerner gærrester og tilsætter dosage (sukkerindhold)

Laurent Bouy – godt, overraskende og temmelig berusende

På vej ud fra huset hvor vi boede blev vi stoppet af ‘fruen i huset’. Vi havde tidligere talt on em fyr med nogle gamle vine, og nu var han der, så vi kunne jo lige sige ‘hej’. Hej var nok også det eneste vi kunne sige, for de forstod ikke et ord ud over deres franske. Der kom champagne i nogle glas, og snakken gik stadig ikke på tværs af nationer. Alligevel endte vi med at få en invitation over til en af de andre, for lige at smage på hans champagne.

Laurent Bouy med den første flaske champagne. Det lille glas han hælder op i, er typisk for området og bruges til fester. Det er mindre så vinen når ikke at blive kold inden det er tomt og man skal have genopfyldt.

Vi kom ind i en baggård, igennem en port der ikke afslørede noget som helst om en champagneproducent Men her var han altså. Inde i en garage i baggården stod nogle burde med flasker, kasser til at fylde druer i og en tønde. Kasserne blev arrangeret rundt om tønden og franskmanden, Laurent Bouy, begyndte at komme og præsentere sine flasker. Vi havde ved hjælp af tysk fået en lille kommunikation op og køre, heldigvis, og kunne nu sige at de smagte sQ fint (bedre end hvor vi boede).

Degorgering i hånden - super!

Dette kunne han godt lide, og det endte med at han hentede et forklæde og viste os ned i sin kælder hvor han fandt en flaske med kapsel på. Denne blev taget med op og blev åbnet i gården. Helt nydegorgeret og uden tilsat dosage. Den var faenme god – jeg ved ikke om det var fordi den lige var degorgeret, men den udviklede sig utroligt meget i glasset og endte med en god smag af honning.

Ratifia - 25 år gammel med lidt bundfald. Vi fik resten af flasken med hjem :)

Flasken fik en masse ros og så gik det ellers stærkt med at finde ting frem. Det næste var bare ikke champagne, men Ratifia. en lokal likør lavet på druesaft, spiritus og sikkert noget vand. Den første der var lavet på sidste års høst, var lys-lyserød og smagte meget af frisk druesaft. Derfra blev de ældre og smagene blev mere honningagtige – ifølge franskmændene mere som nedfaldne blommer. Godt var det ihvertfald, og ratifia skal vist købes noget mere.

Et restaurant-besøg bliver meget bedre med en stor og kælen hund.

Hvordan fandt vi ud af hvad franskerne sagde, udover det lidt ringe tysk? – jo, der blev fundet en skiffertavle og vi tegnede og fortalte med den :)

Humøret var meget højt til sidst, og vi var ved at komme meget for sent til vores restaurant-besøg, imens de andres koner nok savnede lidt selskab. Det endte ihvertfald med at vi fik et lift til vores restaurant, La Table Champenoise, af vores vært Laurent – måske lidt ulovligt, men som de sagde, ‘når bare man ikke kører ind i byerne, er det ok‘…

Den lokale appelation for rødvin 'Coteaux Champenois'. Denne rødvin mindede meget om Beaujolais noveau (staves det sådan?) og var meget mild og frisk.

På tur i Champagne del III – succes hos de store huse

Taittinger

Andendagen/tredjedagen i Reims gik meget bedre end de foregående. Vi kom ind til centrum og hjem igen uden problemer og vi fik smagt en masse champagne. Om morgenen fik jeg fat i Taittinger og Veuve Clicquot og fik derved arrangeret to ture.

Figur hugget ind i kalken hos Taittinger. I mange af kældrene finder man 'tegninger' der er hugget igennem tiderne. Herunder også en masse fra de forskellige krige hvor grotterne har været brugt som beskyttelseskamre.

Jeg har været på Taittinger før, men ville have Katrinen med denne gang, for sidst var turen i deres kædere rigtig god. Igen var det en stor succes, de starter med en film og giver derefter en god tur i deres kældere som afsluttes med deres almindelige champagne. Tur og champagne kostede 16 €. Der er desværre ikke mulighed for at betale mere og så få en anden champagne til sidst, men sådan er det. Veuve Clicquot er det første store sted der ikke har været video, men guidet museum.

Le Jardin

Omkring Taittinger ligger Veuve Clicquot, Pommery, Ruinart og en restaurant kaldet Les Crayéres. Til restauranten, der har en masse Michelinstjerner, hører et brasseri kaldet Le Jardin hvor vi spiste frokost. Noget a la sellericoleslaw med røget and til forret, rigtig god okse med rattatuie(staves?) til hovedret – den var rigtig dejlig – og en god dele creme brulée med et tykt lag karamelliseret sukker til sidst.

Et af de bedste måltider i Champagne

Veuve Clicquot aka. Den Gule Enke

Vi fik brugt en masse tid i restauranten hvilket passede meget fint med vores næste besøg der var hos Veuve Clicquot. Som tidligere beskrevet var jeg lidt sent ude, og den eneste tur vi kunne komme på var ‘I den gule enkes fodspor’, eller lignende, til hele 35 € pr. person.

Turen kom godt ind på ‘den gule enkes’ liv og på champagnefremstilling og det hele sluttede med et glas ‘La Grande Dame 2004′ deres luksus cuvée – jeg må tilstå at den var meget dejlig, og en jeg gerne smager igen.

Et par gamle flasker hos Veuve Clicquot - de talte meget om den ene flaske de havde fået fra vraget ved Åland, hvor der blev fundet en masse champagner - måske på vej til det russiske hof.

Champagne Martel

Efter ‘den Gule Enke’ var klokken mange, men vi to alligevel en chance og gik forbi Champagne Martel for at høre om de havde en tur på engelsk, og det havde de heldigvis. Deres kældere er nu lavet om til museum, men det vidste vi ikke. Før turen gik derned skulle vi lige se en film. Til forskel fra de store huse der fortæller en masse historie om dem selv, viste denne en ærlig fortælling om hvordan champagne bliver lavet med ståltanke, maskiner osv. – de andre steder er det mere romantiske fortællinger med håndarbejde, tønder og safter. Så røg vi ellers i kælderen og fik lidt at vide om de gammeldags maskiner, mærkattegneborde, dosagedoseringsdims propdims, og ja. det bliver ved. Efterfølgende kom vi ind i deres smagerum hvor vi smagte tre forskellige flasker. Den ene købte jeg to af, og så fandt jeg en 89’er som også røg med i bagagen, og hermed var første champagnekøb gjort. Tur og smagning kostede 11 €.

Golfen og en dejlig læbestift-hilsen fra føsdaen på køleren... Tak, hvem der nu gav den.

Nu var det tid til aftensmad og på vejen gik vi forbi nogle kager der så vildt lækre ud. Dette var dagens dummeste stunt, for senere da vi var færdige med maden var konditoren s’føli lukket, og kagerne ude af vores rækkevidde.

Lessons learned: Indiana har strenge importregler. Aftal med hus inden . Stå tidligt op. 2 huse om dagen er ca. maks, 3 kræver planlægning. Parably er godt. Ingen taler andet end fransk. Middagspause overalt mellem 12 og 14.

Ahhh... champagne!

 

Ferie i Champagne del II – Mumm og lidt om forberedelse

Nu er det ikke alt jeg laver som ryger ind under kategorien ‘forberedt’, og det samme gælder vist denne ferie. Jeg havde hjemme i Danmark kigget omkring efter et temmelig detaljeret kort over Champagne, det fandt jeg aldrig. Derfor gjaldt det som det første om at finde et kort og helst et med de store huse indtegnet.

Planlægning. Husene var ikke tegnet ind, men med en champagnebog kunne der laves en fin oversigt.

Ved Notre Dame i Reims ligger et touristkontor der kan hjælpe med sådannet. De kan også hjælpe med en tur hos Mumm (der var et af ønskerne) og Champagne Martel. Jeg fik ordnet det sådan at tøsen samme dag skulle besøge Mumm.

Vi fandt endelig taxa'er, men natten inden fandt vi heldigvis ud af hvor busserne kører. Men glæden over at se en taxa var stor.

Resten af besøgsønskerne var Ruinart, Veuve Clicquot (den Gule Enke), Taittinger og Thienot. Thienot havde desværre ikke noget i Reims, men 15 kilometer derfra. Ruinart havde booket indtil d. 13 juli og det anbefales at man booker 3 uger inden. Taittinger og Veuve Cliquot var dog mulige at besøge, ved at ringe og finde en tid.

Ved besøget hos Mumm kom man forbi alle deres gamle metoder at gære vin på, tønder og senere betontanke. De ståltanke de bruger nu kom vi dog ikke til at se. Mumm ønsker ikke at champagnen skal påvirkes af de stærke dufte/smage fra tønder o.l. og bruger derfor ståltanke.

Mumm levede ikke helt op til forventningerne. Det er jo en dejlig champagne, og det skabte et par forventninger. Turen, omend det var nogle interessante kældere var dog lidt skuffende. Hele Mumm’s ønske for deres produkt blev dog gjort rimelig klart, men der var voldsomt meget fokus på deres almindelige champagne og deres forhold til alle de kendte mennesker, ekspeditioner osv. (måske Sirius-patruljen kunne få et par flasker på den konto).
Besøget hos Mumm og synet af deres vintage (årgangschampagne) skattekammer endte med at give mig et mål – jeg SKAL smage en champagne fra før 1900…

1893... Fuck det er en gammel champagne. På min ferie vil jeg se om jeg kan skrabe nogle nye champagner sammen fra 1982 - men jeg tror det bliver svært.