Reinstoff – Berlin, en stjerne og små portioner

Hvis man skal på ferie og vil holde en eller anden form for budget, skal man ikke tage det dyreste den første dag. Men det gjorde vi nu engang, 8 retter på Reinstoff i Berlin med tilhørende vine og en ekstremt dyr aperitif, i alt 460 euro.

Reinstoff ligger i en gammel industribygning og derfor går der store metalsvæller fra gulv til loft. Restauranten er et stort firkantet rum, med store vinduer, skjult af lange mørke gardiner, ud til i den ene ende. De tre andre vægge er forsynet med store båse, og på gulvet i midten er der seks borde. Over disse hænger et væld af pærer (elektriske) og skjuler loftet samtidig med at de giver et mildt lys i rummet. I båsene er der op mod væggen en lang sofa og foran er der placeret tre borde, hvor man bliver placeret så man kigger ud i rummet.

Fire snacks. Kyllingeskind med to slags ajvar, blåmusling med tomatsalat og blåmusling med limecreme og is. Der var også foie gras med trøffel og små kurve med noget syltet og noget stærkt :)

Der var to menuer at vælge imellem, en kaldet ’quite near’ og den anden ’far away’. Den nære bød på masser af fisk mens den fjerne havde mere rigtigt kød. Vi endte med at vælge den fjerne vha. lodtrækning, da vi på ingen måde kunne bestemme os, og nu kunne vi se frem til ægte caviar, lam, kalv, andelever og en smule fisk.

Resterne fra første ret. Det er ikke altid man husker at tage billeder.

Jeg har desværre ikke styr på de vine vi fik, men der var mange gode imellem. Og så var de hovedsagelig fra Spanien, Portugal og Italien. For første gang prøvede jeg dog at bede om et nyt glas da kæresten havde fået et temmelig støvet og grumset et. Jeg bad selvfølgelig på amatørtysk med begrundelsen ”Es gibt alles möglichen drinnen”. Jeg ved ikke om det var lidt groft sagt, men vi fik da et nyt og meget renere glas.

En god jomfruhummer, men den så ikke så indbydende ud... Der er svampeis i baggrunden.

Og hvad nu, der er skrevet så meget om alt andet end maden, men her kommer så en kort gennemgang; Reinstoff kører med fire små startere (og sluttere) hvor man får et billede af hvad de laver i køkkenet, før man beslutter sig for menuen. Vores første ret derefter bestod af mandel, agurk og caviar. Katrinen synes ikke caviaren kunne smages og jeg manglede også lidt samspillet mellem caviaren og de andre elementer. Agurk og mandel er dog RIGTIG godt sammen.

Stille og rolig kalv med avocado, brioche med avocado, creme på noget der gav en caviaragtig smag. Retten manglede salt.

Retten efter, bestod af jomfruhummer og svampe, herunder en svampeis. Den var ikke pæn at se på, og kunne godt give associationer til…, men godt smagte den, men lidt mærkeligt med svampeis. Nu kom så noget kalv, med avocado, creme på caviar eller noget der giver en lignende smag. En dejlig og letspiselig ret, men det var ikke det vilde rent smagsmæssigt – og jeg savnede salt på kødet.

Aftenens nok bedste ret, andelever, variationer af løg og mørke bær.

Den ret som jeg husker bedst kom efterfølgende og var hårdt stegt andelever (jeg er ikke sikker på at det er det samme som foie gras), sammen med variationer af løg og mørke bær. Selv Katrinen som ikke kan li foie gras syntes at det var en god ret, og det er helt sikkert noget jeg gerne vil prøve at lave selv.

Frosne urter, retten der er skyld i en grøn plet.

En fiskeret var den næste, men det var ikke en som jeg husker. Derimod husker jeg retten efter som var frosne urter med akvavit. Jeg kom til at spilde en dråbe urteis, hvilket selvfølgelig resulterede i en fin grøn plet på dugen. Restaurantens reaktion på dette var at dække pletten med en stor serviet – temmelig pinligt, og det var ikke noget jeg behøvede, men det var nu meget sjovt.

Ondt men lidt sjovt bevis på at 'ham her har spildt'. Når man får hagesmæk på restaurant bliver det rigtig slemt...

Urteisen skulle rense munden inden hovedretten som var lammekrone, lammemørbrad og langtidsbraseret lam. Dette var en god ret, og med en lækker sovs. Til lammet var der selleripure, noget der mindede om meget små klöse (kugler af toffelmos og toffelmel der efterfølgende er kogt).

Rødbede og chokolade del 1

Nu var det så tid til desserten som kom i to omgange, og bestod begge gange af rødbede og chokolade, hvilket må siges at passe udmærket sammen. Begge var egentlig lige gode da begge have lækre elementer såsom honningis, mousse, rødbedekrymmel og rødbedeis kombineret med mousse. Det overraskende med deres is var størrelsen. ”Iskuglerne” var nemlig lavet med noget der svarer til en teske, og det er altså ikke meget is man får der. For min skyld måtte man meget gerne bruge en spiseske i stedet!

Rødbede og chokolade del 2, med honningis... mmm

Nu kom så afslutningen bestående af fire små snacks, hvoraf en med ananas og kokosflage var bedst – den manglede bare lidt rom :) – Selv om vi fik otte retter med før og eftersnacks var der stadig plads til en currywurst, så faktoren her var helt sikkert på en. Maden var rigtig god, men jeg syntes at der manglede noget wow-faktor. Dog var der rigtig mange gode elementer og jeg vil da gerne derind en anden gang, men så skal det være uden aperitiffen der kostede 22 euro pr. mand. Aperitiffen var godt nok champagne, fordi de lød som et nyt mærke, men jeg havde smagt det herhjemme og var ikke imponeret den gang.

Næste gang jeg spiser dyrt på en ferie, så gemmer jeg altså den dyreste restaurant til den sidste aften.

Afsluttende snacks

Maremoto, den hyggeligste restaurantoplevelse i Berlin

Eksperimentering, El Bulli, hygge, leg, hund, hjemligt og fuld er de ord der først kommer frem når jeg skal tænke tilbage på mit besøg på Maremoto i sidste uge.

Restauranten har for nylig skiftet lokaler og der virkede derfor hyggeligt rodet, med mindre det var med vilje, og så var der stadig hyggeligt. Ejeren og især det jeg gætter på var hans kone, gjorde det også godt for at man følte sig velkommen.

Velkomst til Maremoto og prisen for menu og vin

Billedet på deres hjemmeside ligger op til et meget interessant måltid, hvor der bliver leget en masse og jeg håbede i den sammenhæng at det var noget forret der blev vist. Det var det ikke, men første forret var alligevel meget interessant, nemlig variation af tomater. Der var tomatskum, tørret tomat, tomat-indmad med salt osv.. Meget af det smagte meget stærkt, so tomat ofte gør efter lang tid i ovnen. Det jeg syntes var bedst var noget så simpelt som tomat-indmad med lavendelsalt.

Masser af tomat og lige så meget Texturas

Tomaterne blev efterfulgt af min ynglingshaderet… østers. Denne version var røget med lardo-væske (lardo er noget lækker tørret svinefedt hvis jeg har forstået det rigtigt). Vi fik at vide at det var nogle ekstra kødfulde østers hvilket var rigtigt, men selv om det ikke var en klam slimet klump er det ikke min ynglingsspise.

Meget interessant, men måske ikke så praktisk bestik

Tredje ret var lækker fisk med creme og is på grønne æbler samt gele på aloe vera. Lækkert, og aloe vera smager sQ også rigtig godt, så når jeg en dag er lækkersulten kan jeg sikkert finde noget god creme. Fisken ved jeg ikke lige hvad var, men den var blevet vakuumpakket og kastet i et vandbad, med en temperatur på 62 grader, i fire minutter eller sårn.

Hunden, en lidt nervøs en af slagsen...

Omkring tredje ret opdagede vi hunden. Man ser meget tit hunde på restauranter i Tyskland, synes jeg, men det er første gang jeg har set en restaurant med hund. På dette tidspunkt havde vi fået hældt en del indenbords, og det tog derfor ikke længe inden jeg var henne for at klappe hunden :)

Det møreste kød jeg nogensinde har fået

Fjerde ret var hovedretten, om end ikke særlig stor. Retten bestod af noget kål tilberedt med noget meget stærkt, honning-soya ”bobler”, lidt agurk og noget Wagyukød – meget lækkert, og nok det møreste kød jeg nogensinde har fået. Kødet skal det også sige var grundlaget for restauranten. Ejeren Christiano Reinzner er eneimportør af kødet til Tyskland, og har derved restauranten ”for sjov”. Prisen for hele måltidet, 6 retter og vin til vi var fulde, var kun 99 euro pr. person.

Squash eller noget i den retning

Jeg er stadig ikke sikker på at femte ret var en dessert, men den var i hvert fald ikke salt. Den bestod af en masse ting med squash eller aubergine, og jeg kan ærligtalt ikke huske det. Den var dog meget fin, og det ny slags grøntsag at få ’dessert’ på.

sjov, ubehagelig og interessant dessert

Sidste ret understregede legen med maden. Retten kaldet Carmen Elektra bestod af hindbærskum og en is lavet på szechuan peber der kun er blevet tørret i en uge. Isen gav tungen en følelse af at få stød, og var egentlig ikke specielt rar at spise, men det var sjovt. Jeg endte også med at få en omgang peber med hjem, så jeg selv ville kunne få lov til at lege – så det ser jeg frem til, og hvis du kommer som gæst, er det måske ikke behagelige overraskelser der venter 😉

Smøger og creme brulée brænder til at tænde med - de kan jo ikke arbejde hele tiden

Nå, men jeg kan kun sige at det var en rigtig god og anbefalelsesværdig aften. Som sædvanlig skal der være en hotdogfaktor, men da det er Tyskland er det currywurstfaktor. Currywurstfaktoren er på én uden tilhørende pomfritter.

Maremotos hjemmeside finder du HER, eller hvis du er i byen, på Am Weidendamm 1a, meget tæt på Spree. Hvis de ikke har fået de rigtige skilte op, står der ’Guten morgen Franz’ eller sårn.

En uge i Berlin, teaser på kommende indlæg…

Kæresten og jeg har lige været en uge i Berlin, resultatet blev to michelinrestauranter, en restaurant hvor der blev leget, en gang mad med show, eisbein, schweinhaxe og en gang mad i mørke. Selvfølgelig var der masser af mellemmåltider bestående af döner (kebab) og currywurst. Det følgende vil være billeder og links til de forskellige steder, indlæggene kommer senere.

Reinstoff, en stjerne

Reinstoff, gåselever med mørke bær

Reinstoff var den første restaurant vi besøgte, og egentlig lidt et fodskud, for den var sQ lidt dyr. Det gik dog, om end vi måtte spare lidt til sidst og budgettet røg i vasken. 8 retter, 7 vine, to personer, 460 euro.

FACIL, en stjerne

FACIL, en ikke specielt god forret, men resten var godt

FACIL blev besøgt til frokost, 3 retter for 39 euro. Et rigtig dejligt fredfyldt rum i en gård på femte sal. Det blev lige omkring 100 euro for to personer, tre retter, to øl og vand. Vi holdt os fra vin fordi deres vinkort var meget dyrt…

Charlottenburg, mad og koncert

Charlottenburg, mad og et show

Maden var ok, men ikke fantastisk. Der var omkring 150 spisende fordelt på par og store grupper. Alle fik serveret samtidig, så der var run på, og det bar derfor også præg af det. Det hele var et show og super turistet, så hvis du skal dertil; ha’ lyst til klassisk musik, turister og hav god tid.

Maremoto, leg med mad og det bedste restaurantbesøg

Maremoto - Carmen Elektra, interessant men måske ikke god dessert

Maremoto var helt sikkert den bedste restaurantoplevelse. Ejeren laver diverse ting med mad ved siden af, så dette var mest et sted hvor der kunne leges. Og leget, det blev der. Den vildeste og ikke ligefrem behagelige ret hed Carmen Elektra. Retten var en is, der når den rørte tungen føltes som om man rørte et ni volts batteri.

Unsicht Bar

Restaurant hvor man ikke kunne se. En interessant oplevelse, men vi gættede temmelig rigtigt på hvad vi fik at spise. Tjenerne var blinde, så det var temmelig interessant at se hvordan deres vej rundt fungerede. Maden… tja, den var ok.

Sommerens champagnesmagninger, årgang 2000 og De Sousa.

Hver måned bliver der holdt en mindre champagnesmagning på NIMB, og det er de to sidste jeg vil komme ind på. Den første var en blindsmagning af 6 flasker fra år 2000 og den anden var udelukkende med huset De Sousa. Inden jeg går i gang, så vil jeg bede om brød næste gang – det kom nemlig ikke, men er altid en rar ting at have…

Som sagt var den første smagning blind. Her fik vi glassene et af gangen imens Jørgen Krüff, bagmanden om man vil, fyldte tiden ud med masser af snak om champagne, både generelt og mere specielt omkring visse huse – især Selosse, som lader til at være meget godt og jeg skal nok få det smagt.

Jeg har ikke lige tage billeder under smagningen, men her er et par dejlige glas

Det viste sig at champagnerne kom i par, således at de to første flasker begge var Fleury, den ene ekstra brut og den anden almindelig brut kaldet Millesime Robert Fleurie (og nu er jeg i tvivl om det er –y eller –ie der er enden). Jeg syntes helt klart den sidste var bedst. Den vil sikkert være godt til mad, Jørgen sagde vildt, og havde masser smag af bær, brød, røde druer og vanilie.
Næste to flasker kom fra huset Charlemagne. Den første, Grand Cru Blanc de Blanc, havde druer fra områderne Mesnil og Oger, mens den sidste, Millesime 2000, kun havde fra Mesnil. Millesime er den bedste champagne huset vil lave fra en årgang. Katrinen syntes at den første af de to, Grand Cru’en, lugtede af Riesling og dermed også ville være dejlig til ting fra havet. Jeg var ikke den store fan af de to flasker, men har dog haft en rigtig god smagsoplevelse med det hus i Paris, men der var også mad til champagnen.
5’eren var en Marguet 2000 Millesime som ikke vækkede de store følelser. Smagen var frisk med ananas og lugten var meget syrlig.

Hvor nummer fem ikke gjorde noget stort indtryk var nummer seks ganske anderledes. Det var en Möet Vintage 2000. Der var en lækker eftersmag med masser af vanilie. Jeg har faktisk ikke lavet de store noter, men den er røget ind på min top fem.

Det var så første smagning og anden smagning af huset De Sousa kan gøres en del kortere. Det var helt sikkert ikke noget i retning af mit ynglingshus, og det var kun to ud af fem flasker jeg syntes der var noget ved. Selv om champagnen ikke var så interessant for mig, brugte Jørgen, som altid, en masse tid på at fortælle om champagne, champagne og mere champagne, hvilket altid er interessant.

Søren Frank dukkede også op til smagningen med temmelig god smagning. Søren kom nemlig da alle de forskellige glas var skænket, og kunne på den måde komme hurtigt igennem smagningen med sin ven Jørgen ved sin side. På den måde kunne Søren også hurtigt få en lille brandert mens vores ikke rigtig kom frem fordi smagningen tog vældig lang tid.

De to bedste fra De Sousa som var Cuvée des Caudalies Vieilles Vignes og Cuvée des Caudalies Millesime 2004. Jeg syntes Vieilles Vignes var bedst, men de fleste andre omkring bordet var mest til Millesime 2004.

VV’eren smagte kraftigt og af vanilie. Den er blandet af årgange fra 1995 til 2004, og har ligget minimum 48 måneder på fad. Millesime havde mere syre men alligevel var første smagsindtryk smør.

En lille sidenote til huset De Sousa, så er det et biodynamisk hus (Rudolf Steiner tilgang til produktion, sol måne, ræve og stjerner).  De Sousa vælger at lade være med at filtrere vinen, således at der bliver trukket endnu mere smag fra de små rester der findes i vinen. Dette er måske grunden til at jeg syntes de gamle De Sousa’er var klart bedst, her havde vinen nemlig fået lov til at udvikle sig ordentligt.

Sommeren er heldigvis ikke slut endnu, så jeg har endnu en smagning på NIMB og en smagning gennem en Facebookgruppe kaldet Champagnesmagning. Mit internet er nede, så i skrivende stund kan jeg ikke fortælle hvilke champagner det kommer til at dreje sig om, men prisen er i hvert fald 450,-

Internettet druknede i regnen… men her er lidt!

Internettet druknede, som overskriften siger, desværre i regnen. Dette har fået mig langt væk fra computeren så derfor er der ikke rigtig sket noget her. Der er dog sket lidt i køkkenet, noget som jeg vil komme ind på en anden dag. Som en teaser kan dog nævnes en dessert bestående af hasselnøddespåner, bøgetræsis og karamelskum. En relativt simpel og interessant dessert.

Bobbel af isomalt med is af blandede bær fra fryseren...

Der er også blevet eksperimenteret med isomalt, hvor jeg prøvede at efterligne noget fra Summerbirdbogen “Gudernes føde” (eller noget i den retning). Resultatet blev ok, om end der var mange frustrationer. En gryde der falder på gulvet fyldt med flydende sukker er ikke et tegn på succes…

Det seneste jeg så småt er begyndt at arbejde på er en underside om champagne og mig. Her skal der stå lidt om (hoved)bagmanden på siden, og være en oversigt over smagte champagner med dertilhørende kommentarer og udvælgelse af de fem bedste. Det er meningen at denne liste vil blive opdateret jævnligt, og håbet er at de fem bedste også vil skifte over tiden… listen ser indtilvidere sådan ud: Champagnearkiv!

Der skal nok komme noget med kød på, og noget som er interessant snart! – jeg skal nemlig en lille tur til Berlin og smage et par ting :)