Katrinen har fået den der ’Two-for-one’ bog, og den måtte da lige afprøves. Efter nærmest at have brugt en hel formiddag, var valget faldet på en ny italiensk restaurant kaldet Il Dona. Bogen gav en CORTO menu, hvis man købte en af samme slags, eller større.

For kort at præsentere Il Dona, så er det køkkenchefen fra det tidligere ERA ORA, der sammen med en anden har åbnet restauranten. Jeg har ikke lige været på ERA ORA, men den fik vist meget ros, da den fandtes… Restauranten ligger i Magstræde i København, en af byens ælste gader, og inde i restauranten er der rustikt med bl.a. store tværbjælker i loftet – tværbjælker der ovenikøbet har små jerntappe stikkende ud af sig, noget som er temmelig farligt hvis man er lidt høj, uopmærksom og skal på lokum.

Vi var blandt de første gæster, men da flere kom til, blev det ret hurtigt tydeligt, at vi ikke var de eneste med bogen. Op til flere begyndte deres bestilling med ”vi har fået den her bog…”, så man må da sige at den får trukket gæster til huset.

Maden

CORTO er den lille menu, men den består alligevel af fem retter, så det er da meget pænt. Vi valgte at tage en vinmenu og en saftmenu til maden, på denne måde blev det lidt billigere og man kunne prøve lidt mere… Saftmenuen bestod desværre ikke af forskellig hjemmelavet saft, men i stedet af NaturFrisk sodavand (som er ret gode).

STUZZICHINI (appetizers), polenta, svampe og pecorino. Inden vi begyndte rigtigt fik vi en lille ret. Polenta er grød lavet på majsmel eller sårn, hverken min eller Katrinens favorit. Den blev dog spist op da svampene var meget lækre.
ANTIPASTI (forretterne), kom ind på samme tid, og bestod af en torskemousse med kartoffel og estragon samt en “gnocco” af ricotta og nødder med rødbede salat. Retterne var okaj, men stadig ikke det store – jeg er efterfølgende kommet frem til at jeg ikke ved noget om det italienske køkken (udover pizza), og derfor ikke kan sige om det smagte som det skulle. Jeg kan dog sige at det køkken der blev præsenteret på Il Dona var simpelt, og uden kraftige krydrede smage.
PRIMI PIATTI (første ret, tagliatelle med grønkål, hvidløg og chili). Det var ikke den vilde ret for mig, mest bare pasta med grønkål.
VERDURE (grøntsager/mundrenser)
fennikel og appelsiner – det lyder som en let ting, men det var det slet ikke. Fenniklerne var braserede og derefter blandet med stykker af appelsinfiletter, med en del olie virkede det som om. Det var i hvert fald oliefølelsen der fjernede det friske…
SECONDI PIATTI (hovedretter), farseret perlehønebryst, savoykål, aubergine, bacon og rødvin sauce. Dette var en god ret, om end jeg syntes at kålen var lidt for spids i smagen i forhold til resten. Sovsen var trukket ud over tallerknen, hvilket er meget pænt, men det betyder desværre også at man ikke får så meget sovs. Og sovsen var god. Vinen til retten var super god, en rossojbleo 2009, gulfi fra Sicilien – mørk og kraftig, om end blød med noter af lakrids.
DOLCE (dessert, hasselnøddefondant med hindbær sauce). Sammen med hovedretten var dette den absolut bedste ret! En fondant er en kage hvor der flyder noget ud når man skærer igennem. Kagen smagte super godt af hasselnødder, og den var dejlig cremet – og fyldet… uha!

Drinks, MICE-bar og NOUVEL

Efter maden gik turen ud for at finde nogle mojito’s, det havde jeg nemlig savnet i meget lang tid. Vi fik et par ganske udemærkede på MICE-bar til 60 kr stykket (den er også med i ’Two-for-one’), så det kan man jo nemt få råd til igen engang.

Efter MICE gik vi på NOUVEL (også i bogen), hvor drinks kostede 80 kr stykket. Jeg fik en lidt anderledes mojito fra deres drinkskort, og Katrinen fik en helt fantastisk drink med blåbærsyltetøj og ahornsirup, nammenammenam… efter dette er NOUVEL på samme højde i gode drinks som UMAMI er. Det kan kun anbefales.

Det kan godt være der ikke lige var nogen rød tråd i det skrevne, men jeg håber det gav et billede af maden og drinksne:)