Champagnetips 2018 del II – champagnehuse og restauranter

Første del handlede om champing, og denne ferie bød mere på familietid end på champagnetid. Alligevel er det lykkedes at besøge et par huse. Derudover talte vi med nogle danskere som besøgte flere restauranter. Følg med herunder…

Champagnehuse

Tange-Gerard er en forholdsvis ny producent som indtil i år har lavet alle deres vine i et kooperativ (altså sammen med andre). I år har de dog frigivet deres første vin lavet på helt igennem egne druer. Jeg har endnu ikke smagt den, men der ligger et par flasker i reolen nu.
Grunden til besøget, er at parret bag champagnen til dels består af Solveig Tange som er dansker. Dette giver en god mulighed for at kunne snakke om champagne, lære om champagne samtidig med at man godt og vel forstår det hele. Hvis du kommer forbi Champagne, så skriv evt. til Tange Gerard på facebook for en rundvisning.

Pinot Meunier i en af Tange Gerards vinmarker. Meunier betydder vist møller og på bladene ser man et hvidt "dunlag".

Pinot Meunier i en af Tange Gerards vinmarker. Meunier betydder vist møller og på bladene ser man et hvidt “dunlag”.

Tassin har jeg nævnt tidligere. Vi nåede desværre ikke forbi pga. Bastilledagen og andre planer. De lød dog utrolig hjælpsomme og deres hjemmeside bugner af gode anmeldelser. Hvis nogen kommer forbi, så giv lige et praj.

I byen Oger ligger huset Jean Milan. Udover at de laver ganske gode blanc de blanc champagner, så har de åbent lørdag og søndag. Det er altså en fordel når de fleste andre har lukket. Jeg har været i champagne tre gange og hver gang har jeg været der, for de er ganske gode.

På Avenue de Champagne i Epernay, så langt ude at man tror vejen er slut, ligger Mercier. De laver faktisk en ok rose og blanc de noir. Husets filosofi er at have en champagne der fremmer fest og farver, og dermed ikke koster ekstremt meget. Huset var det første til at have besøgskældre og er i det hele taget meget opmærksom på turisme. I deres kælder er et el-tog og jeg var forbi pga. datteren der således kunne underholdes lidt.

Vinmark midt i Epernay. Sikkert en "udstillingsmark" for Mercier.

Vinmark midt i Epernay. Sikkert en “udstillingsmark” for Mercier.

Når man efter besøget hos Mercier går ind mod byen, er et af de første huse man møder (på modsatte side af vejen) Champagne Elodie D.. Jeg havde ikke hørt om det før, så s’føli skulle det besøges. Udover at de var gode fortaber smagsnuancerne sig i en travl smagedag. De har en 6 glas smagning for mellem 10 og 20 euro og vi fik en ekstra smagsprøve fra 1989.

Videre ind mod byen ligger Michel Gonet og Paul-Etienne Saint Germain. Begge er ikke helt billige men laver nogle gode champagner. De er tidligere beskrevet her. En af champagnerne hos Paul-Etienne udviklede sig desværre ikke så rart og meget grøntsagsagtigt i glasset – den hed Exception. S’føli er der også Möet med nogle flotte kældre hvor man skal bestille sin tur inden.

Kender du flere gode huse, så skriv det nedenfor!

"blomsterkumme" hos Michel Gonet... de er skøre de franskmænd...

“blomsterkumme” hos Michel Gonet… de er skøre de franskmænd…

Spisesteder

Denne campingferie var med et lille barn, så det blev ikke til nogen som helst vilde madoplevelser. Vi boede dog ved siden af et dansk par på pladsen i Epernay og de fortalte om flere gode steder. Samtidig anbefalede Solveig også et par. Her er de alle:

La Cave á Champagne (naboen var nødt til at besøge stedet en ekstra gang).

La Banque i rundkørslen hvor Avenue de Champagne starter.

La Table Kobus, anbefalet af Solveig.

Kender du andre, så skriv det nedenfor!dav

Lige et par ekstra stemningsbilleder…

Endnu et billede fra Solveigs vinmarker. Der er virkelig mange druer i år, så det er spændende hvad de næste måneder bringer...

Endnu et billede fra Solveigs vinmarker. Der er virkelig mange druer i år, så det er spændende hvad de næste måneder bringer…

Champagne og snacks i teltet...

Champagne og snacks i teltet…

Champagne hos Eloie D. Læg mærke til den mørke sjat. Det er 1989.

Champagne hos Eloie D. Læg mærke til den mørke sjat. Det er 1989.

Champagnetips 2018 del I – camping i Champagne

Sommeren er over os, ferierne er planlagt og for mange er de snart forbi. Sidder du dog derhjemme uden at vide hvad der skal ske, så tag på camping til Champagne. Det er kun ca. 1200 kilometer væk, og vinen smager sQ meget godt. Her følger et par tips:

Legeområdet på champingpladsen i Troyes.

Legeområdet på champingpladsen i Troyes.

Campingpladser

Camping i Champagne… Jeg kalder det ”CHAMPING”.

Jeg har kun prøvet to, men begge var gode. Priserne var lidt forskellige, men lige omkring 200 for en plads med strøm og bilen ved siden af. Idet Champagne er et stort område, kan man med fordel dele sin tur op i to.

Første del bør være i Aube, som er i det sydlige Champagne og vist først blev en del af området efter første verdenskrig. Hernede synes jeg, at der bliver lavet nogle gode fyldige champagner og af gode producenter kan nævnes Fleury og Drappier. På denne ferie forsøgte vi at besøge Champagne Tassin, desværre ramte vi ind i Bastilledagen.
Champingpladsen, jeg vil foreslå, ligger ca. en halv times gang fra centrum af Troyes. De historiske detaljer dropper jeg her, men centrum er flot og propfyldt med bindingsværkshuse. Campingpladsen har en legeplads til børnene og en pool samt en lille cafe.

Anden del skal s’føli være i Epernay, hvor man er fint i centrum af hele det klassiske Champagne. Inden for en halv til en hel time, er man ude hos utallige producenter, hvor det gælder om at holde promillen så lav, at man kan komme hjem igen. Lykkes det ikke, er det nok muligt at finde et sted at overnatte. Epernay er også byen med Avenue de Champagne som også er et besøg værd, med flere store huse der ligger som perler på en snor langs gaden.
Igen ligger campingpladsen en halv times gang fra centrum og den huser både muligheden for at bade i floden eller bare at tage et bad. Her er ikke nogen legeplads og gæsterne er derfor hovedsageligt uden børn.

Man kunne med fordel også besøge Reims, men her kender jeg ikke noget til campingpladserne.

Til sidst, lige et par vinmarker... Hvis du er god kan du se farveforskelpå områderne. Dette er de forskellige sorter.

Til sidst, lige et par vinmarker… Hvis du er god kan du se farveforskelpå områderne. Dette er de forskellige sorter.

Madeira for begyndere – de fire, måske fem, stilarter

Der har vist altid været mange forskellige typer druer på Madeira, men med tiden har fire forskellige druer lagt navn til, de fire stilarter madeira er kendt for. De fire stilarter er tør, halvtør, halvsød og sød, kendetegnet på druerne sercial, verdelho, boal og malvazia. For at det følgende skal give lidt mening, er sukkerindholdet på portvin ca. fra 100-130 g/L.

Tør (seco)

Den tørre madeira er kendetegnet ved den hvide drue Sercial. Druen har et højt indhold af syre og de vine der bliver lavet på denne, er typisk gode til at håndtere tidens gang. Dog er vinen så syreholdig, at interessen ikke er så stor.
Den tørre stil dækker både over tør og ekstra tør. Ekstra tør har et sukkerindhold mellem 0-15 g/L mens tør har fra 20-50 g/L. Hvad der sker fra 15-20 g/L melder historien intet om.

Halvtør (mieo seco)

Den hvide drue Verdelho, er typen der ligger til grund for den halvtørre madeira. Hvor de tørre kan virke meget tørre og lidt ”off”, synes jeg at verdelho er rigtig god. Nu har jeg ikke prøvet en tør madeira til mad endnu, men med verdelho løfter det vinen.
Sukkerindholdet på en halvtør madeira ligger på ca. 50-75 g/L. Hvis dette var restsukkerindholdet i en champagne ville det være en doux og den ville være ekstremt sød.

For at prøve madeira i forhold til mad, bliver de taget frem i forskellige anledninger. Her bliver madeiraen serveret en kold novemberaften til frisk ørred og ristet franskbrød. Begge dele tilberedt over bål. Madeiraen var meget nøddet og der manglede en mayo lavet på eksempelvis valnøddeolie. Ellers et rigtig fint par.

Halvsød (meio dôce)

Boal eller bual er, alt afhængig af hvem der skriver det, navnet på tredje hvide drue og tredje stilart, hvor vinen er halvsød. Vinen indeholder 75-100 g restsukker pr. liter og er endnu ikke så sød som en portvin. Denne type vil, sammen med den næste, nok falde bedst i danskens smag. Men hvad ved jeg…

Sød (dôce)

Malvazia, eller Malmsey som man siger i England, er den sidste type. Her er sukkerindholdet over 100 g/L, og i sødmen minder den om portvin. Dog er der med alle madeiraer et højere syreindhold og vinen bliver udsat for høje temperaturer og stor afdampning under fremstillingen. Denne type vin kan let erstatte portvin ved eksempelvis retten med kanelsnegl og rådden ost med gammel portvin.

Et klassisk match, som både bliver brugt hjemme, i officersmessen og på ture i det fri. Kanelsnegl med mugost og portvin. Denne gang var osten en danablu og vinen en madeira 10 års malmsey fra Borges. Et glimrende match idet at syren i vinen passede til syren i osten.

Rainwater

Den sidste type, er ikke rigtig en type, og dog. Tilbage i de gode gamle dage blev madeira sejlet fra Madeira til Indien og tilbage igen, på ”Vinho do roda”. Dette gav den gode smag. I Amerika blev de glade for denne madeira, og der blev derfor fragtet en masse tønder derover. Historien fortæller, at nogle af disse tønder lå på dækket uden propper i på turen derover. Vinen blev derfor fortyndet af den regn der faldt på turen. Heldigvis faldt vinen i amerikanernes smag og det er derfor blevet til en stilart, hvor alkoholniveauet er lidt lavere og alderen ikke bliver over ti år. Som regel vil det være en halvsød eller halvtør vin.

Indtil næste gang,
God vind!


Reklame for Madeirahuset.com: I anledning af Cyber Monday, er der i dag, d. 27/11-2017, tilbud på to at vinene nævnt ovenfor. Det ene tilbud er på en rainwater fra Barbeito og det andet er på en malvazia (malmsey) fra Henriques & Henriques. De er sat så langt ned, at levering vil være en udgift. Give it a try :)

Madeira for begyndere

De fleste kender den gode historie om portvin, der, for at holde sig på sørejsen til England, fik tilsat et skud brandy. Desværre er der ikke mange der kender til en lignende historie om madeiravin. Det er dog i langt højere grad en historie og en vin, der bør være kendt og drukket af alle sømænd.

Et år gamle fade med den søde madeira, kaldet malvazia. Det overstregede tal viser hvor meget der var i fadet til at starte med, og tallet ved siden af viser det nuværende indhold. Det bliver altså en meget koncentreret vin.

Kort fortalt er portvin lavet af røde druer, mens madeira er lavet af hvide druer. Det er s’føli en kæmpe simplificering, men fortællingen skal starte et sted. Både portvin og madeira gennemgår samme proces, indtil den aktive gær er slået ihjel med sprit. Det er altså plukning, presning og en kort gæring hvor sukkerindholdet opserveres, hvorefter ren alkohol tilsættes.

Herfra ændres fremstillingen af de to typer vin drastisk.

Portvinen kommes på fade i en periode, afhængig af typen. To år for vintage og minimum syv år for colheita. Fadene lægges i kælderen, hvor de ligger ved en forholdsvis lav og konstant temperatur.

Madeiraen, dem der er beregnet til mere end sovs, kommer også på fade. MEN istedet for at blive lagt køligt, ryger fadene op på loftet. Og her kommer vinen til at ligge varmt. Alt for varmt. Noget man ellers aldrig vil gøre; det ødelægger jo vinen!

Men det er selve kernen i madeira! – Det, og så lige et syreindhold, der holder vinen frisk.

På grund af syreindholdet og alkoholen i madeiraen er vinen i stand til at holde sig virkelig længe på flaske.

Årsagen bag opvarmningen af vinen skal findes i alt for gamle dages transport fra Madeira, syd om Afrika til Indien. Man fandt ud af at vinen ændrede sig utrolig meget til det bedre ved den lange sørejse. Dette gav anledning til udtrykket “vinho da roda” og den praksis, hvor man i mange år sejlede madeira til Indien og retur for at modne vinen.

Nu sejles der ikke længere til Indien, men i stedet opvarmes vinen enten i store stålbeholdere for de unge madeiraer eller i fade på loftet for de madeiraer der er ti år eller ældre.

Men det vil du læse mere om i nærmere fremtid…
God vind!


Reklame for Madeirahuset, det eneste sted der forsøger at samle alle madeiraproducenter: Har du lyst til at smage madeira, kan du i shoppen finde et godt udvalg af madeira.  Det du skal vide i den forbindelse er at der er fire typer, fra “tør” til “sød”. Den “halvsøde” og “søde”, er nok danskernes favorit, men du har også muligheden for at købe en smagekasse der bringer dig hele vejen rundt.

Ungarsk vinsmagning og masterclass #tastehungaryCPH

Heldigvis nåede jeg at komme mig over noget dårlig mave arvet fra datteren, og således kom jeg med til vinsmagning på den ungarske ambassade. Det er ikke hver dag man kommer forbi en ambassade, så det gav smagningen lidt ekstra krydderi. Desværre var kameraet løbet tør for batteri, så du får ingen lækre billeder af vin.

Som overskriften antyder, var der en masterclass, hvilket altid er en god mulighed for at lære om et land og deres vine. Denne masterclass præsenterede et bredt udvalg af vin, lige fra ekstra tør mousserende til sirup med et par procenter. Noget var godt og noget nævner jeg ikke her. Det gode var:

Kreinbacher Brut Nature på 100% furmint. Dette er vist en ungarsk druesort. Den er vist mest kendt fra de søde Tokaji vine, men her bliver den i stedet brugt til en tør mousserende vin. Og resultatet er så godt, at jeg skal have fat i et par flasker. Den er utrolig blomstret og man mærker ikke tørheden. Jeg håber man kan få den igennem www.wineforyou.dk

Pannonhalmi Apátság, Rajnai Rizling 2015. Prøv at udtale navnet; det lader sig ikke gøre før et par flasker er tømt. Heldigvis er det en lækker vin, så udtalen skal nok komme. Rajnai Rizling betyder riesling fra Rhinen, og det er dermed den klassiske riesling der er i flasken. Smagen var s’føli tungere end den mousserende, men god og fyldt med eksotiske frugter, skal fra fersken og pærer på dåse.

Laposa, Olaszrizling Selection 2015. Denne vin kunne ikke hamle op med de to andre og det må være grunden til at jeg ikke har skrevet nogle noter til den. Olaszrizling er til forskel fra den sidste flaske, lavet på en lokal sort.

Szent Tamás, MÁD Furmint 2015. Igen en vin på furmint og igen en lækker vin. Over tid blev lugten dog lidt hen af sure tæer, men smagen forblev god. Jeg har ikke skrevet yderligere om denne vin, og heller ikke om den næste. Desværre. For det var en lækker rødvin lavet på druen kadarka. Egri Borvár, kadarka 2015. Hvis jeg nu havde husket at notere i stedet for at lytte, så havde der stået at dette var en lækker vin.

Pastor Bikavér 2013. Var nummer to rødvin og den var sQ mærkelig. Jeg havde lugt af asparges, peberfrugt og blåbær. Det er ikke en vin jeg ville sidde og nyde i sofaen, men forhåbentlig er den god til mad. Det står pt. hen i det uvisse.

Lige før masterclassen smagte jeg et par vine og blandt dem var dagens bedste røde. En dejlig fyldig vin kaldet Monopol Blues Kékfrankos. Jeg har ikke skrevet noget om den, men hvis jeg kan li den, så kan du li den. Den sælges af www.hungaria.dk

Der var nogle flere vine med i smagningen men den sluttede med en sød og en sirup. Den søde var en Tokaji, Pajzos – Megyer, 5 puttonyos aszú 2008. Jeg kan godt lide tokaji, det er, med fare for at blive skældt ud, som sauternes i smagen. Jeg har skrevet meget mere om det her: http://www.madarkitekterne.dk/tokaji-vinsmagning-pa-aoc/

Smagningen sluttede med en Tokaji Eszencia. En vin så sød at tænderne falder ud. Der er omkring 500 gram sukker pr liter og alkoholprocenten kommer aldrig særlig højt op. Denne var vist på 3 procent. En Eszencia bliver lavet ved at gamle ungarske koner udvælger de rette druer. De plukker 6-10 kg om dagen. Herefter presses druerne udelukkende ved deres egen vægt og tyngdekraft. Ham der stod for masterclassen, Kristian Kieselmeyer, sagde følgende om Eszencia: ”There’s not many wines that i swallow, but this one i do!”.
Det høje sukkerindhold medfører at det er en tyktflydende væske som er svær at sætte sammen med mad. Men der sidder som regel kloge mennesker i publikum, og en af disse foreslog at den skulle serveres på yoghurt med müsli. Jeg tror sQ det vil virke, for det er jo lidt som sirup.

Hvis du har læst helt hertil, så beklager jeg de dårlige noter, men det er sQ ikke min stærke side.

#tastehungaryCPH

ReBrew – gammel øl på nye flasker

Nogle gange… Nogle gange er man sQ lidt heldig. Og det var jeg sidste efterår. Af en eller anden grund blev jeg inviteret ud for at smage resultatet på et projekt hos Carlsberg. ReBrew.

Carlsberg havde fundet nogle gamle flasker øl i kælderen, virkelig gamle. Øl der var så gamle at de var brygget på den originale gær som Carl Jacobsen forfinede og delte med verden. Det var muligt for Carlsbergs laboratorie at udvinde nogle levende gærceller fra disse øl og derefter dyrke dem. Man dyrker selvfølgelig ikke en ølgær for sjov, men derimod for at lave øl, og Carlsberg valgte derfor at lave en øl på den originale opskrift. De har lavet en lille film om projektet, som kan ses HER. Sørg for at nyde den lækre version af danglish, man finder ikke en vildere accent :)

Gammel øl på nye flasker og dens kopi

Gammel øl på nye flasker og dens kopi

 

Faktisk havde de allerede lavet en version af denne øl tidligere, nemlig hos Jacobsen, Carlsbergs specialøls afdeling. Denne øl var dog lavet på en anden gær og noget andet vand. Øllen er lavet af Carlsbergs ”husbryggeri” kaldet ’Dark Lager’.

For at vende tilbage til smagningen, var jeg desværre til søs og jeg kunne derfor ikke deltage. I stedet prøvede jeg at være kæk og foreslog derfor at de sendte en flaske. Det gjorde de ikke, de sendte to. Vildt nok. Det betød at jeg smagte den to gange. Første gang blev den smagt op mod en Carls Special og anden gang mod en Jacobsen Dark Lager.

Til første smagning der foregik uden de store overvejelser, drak vi som skrevet en Carls Special. Den lille tanke bag dette, lå i at den gamle dagligdags øl skulle smages op mod den nye dagligdags øl. Og hvad var resultatet så? Det var to forskellige verdener inden for øl. En sød mørk og fyldig øl mod en bitter tynd og ganske normal øl. Ja, Carls Special var den bitre tynde øl, men det er vi vist vant til at drikke.

s'føli skal vi bruge oplukkeren fra DANNEBROG til at åbne øl :)

s’føli skal vi bruge oplukkeren fra DANNEBROG til at åbne øl :)

Ved anden smagning valgte jeg at servere den for min far, hans nabo der sammen brygger øl ‘Frederiksbryg‘, en legekammerat og mig selv. Denne gang forhørte jeg mig dog om hvilken øl, jeg burde smage op mod og svaret blev Dark Lager. Grunden til dette var, at den er brygget på den gamle opskrift, men med noget andet vand og gær.
Resultatet i denne omgang var, at de andre omkring bordet bedst kunne li den gamle. Jeg tror dog, at hele historien bag har noget at gøre med dette. Vi var nemlig også enige om at forskellen var meget lille. Jeg synes faktisk at den nye var bedst. Alle var enige om at det var en dejlig øl. Igen, sød, mørk, fyldig og en lille smule bitterhed. Det har jo været gamle tiders arbejds-/hverdagsøl, men jeg tror at den vil være for meget for mig at drikke løbende igennem en dag. Det er den for sød til.
Min ølviden er ikke vildt stor, men jeg kender noget til champagne, og i gamle dage var der meget mere sukker i champagnen, så mon ikke der er en kobling der? Altså at vores smag er gået fra det søde til det mere syrlige/bitre igennem tiden. Både inden for champagne og øl? Det er der nok nogen som kan sige meget mere om.

Jeg vil i stedet nøjes med at sige tak til Carlsberg for en god oplevelse. Hvis der er nogle som tænker ”fuck, den ville jeg da også gerne have smagt”, så tag ud og køb en Dark Lager. Jeg havde svært ved at smage forskel.

Apropos held, så er man uheldig andre gang. F.eks. skal jeg sejle mens der er portvinsmesse i Roskilde. Jeg havde ovenikøbet købt billetter.

Tak for øl!

Tak for øl!

Champagnenyt i sidste øjeblik!

Det er på tide med en champagneopdatering. På trods at bloggen er ved at blive dækket af et metertykt lag støv, så er det nødvendigt at rådgive jer om jeres nytårschampagner!

Flere andre bloggere har lavet nogle testsmagninger af virkelig mange champagner og de kan findes her:
Gastromand (Den grundigste jeg har set, og jeg forventer en invitation næste år! Se i øvrigt ekstra link fra denne smagning i kommentarerne)
Feinschmeckeren

De er begge fyldestgørende med masser af noter, men der mangler alligevel lidt. Så nedenfor kommer et par links til forhandlere som ikke bør udelades. Men først lige min egen holdning. Alle siger at champagnen der skal drikkes til kransekagen skal være sød. Det betyder at du kl. 24 efter masser af mad, snaks og alt muligt andet drikker noget meget sødt til en meget sød kransekage. For mig er det en smule kvalmt. Derfor drikker jeg brut eller mere tørt (ekstra brut eller brut nature), men samtidig tænker jeg på den som noget der skal friske op. DETTE ER IKKE FOR ALLE OG MAN SKAL VÆRE KLAR PÅ EN MUNDRENSER.

Husk at bruge snuden når du skal drikke champagne.

Husk at bruge snuden når du skal drikke champagne.

 

Nå, men til linkene. Der er et link til forhandler, samt et link til en af mine tidligere bedømmelser af deres champagner.

Le Bon Goût – jeg mødte den ene ejer, Louise, til en smagning i foråret. Det viser sig at de importerer nogle champagner jeg smagte da jeg var i champagne for år tilbage. Læs her, her og her!

Vintage Champagne – Simon og Mikkel har igen i år undgået at komme med i bl.a. Gastromands test. Jeg forstår det ikke. De sælger meget forskelligt god vintage champagne til fornuftige priser. Du kan læse om de gange jeg har smagt deres champagner her, her og her!
De har i øvrigt fået sig en butik tæt på Nørreport hvor du kan få noget rådgivning op til nytår!

Nordisk Champagne Syndikat – Igen to gents der sælger champagne på sidelinjen. Du kan læse et par notater fra en smagning her. Den bedste af de smagte champagner er på tilbud op til nytår, og den finder du her.

Sydfranske vine – Der er ikke meget champagne, men der er en vintage øko (bio) champagne der faktisk smager meget godt. Mine noter er her.

Afslutningsvis, så start aftenen med den gode, dyre og lækre champagne. Skål nytåret ind med en demi sec (det gør alle andre jo) så bliver du ikke skræmt. Sidst men ikke mindst, drop non vintage Möet, Dom P og den gule enke, non vintage. De ovennævnte forhandlere sælger bedre champagner til samme priser og mindre!

JEG ØNSKER JER ALLE ET GODT NYTÅR!

JEG ØNSKER JER ALLE ET GODT NYTÅR!

Madeira – myter og sandheder

I går var jeg til madeirasmagning og det var en af de gode. Der var få billetter og derfor også god plads ved bordene. Af den grund fik jeg rig mulighed for at lære lidt om, den for mig hidtil ukendte, madeira. I det følgende vil jeg give et par praktiske facts og fortælle om det der nok må være en sømandsmyte…

Sandheder

1: Der findes fire hoveddruer. Faktisk findes der fem, men den sidste blev først anerkendt i oktober sidste år. De fire af druerne danner basen i de fire hovedtyper af madeira, mens den femte bruges til at spæde op med. Fordi der bliver spædet op med den femte drue, må druen ikke skrives på flasken før indholdet er over ti år gammelt.

Et par af vinene som blev præsenteret. Huset her stod bag en masse gode vine.

Et par af vinene som blev præsenteret. Huset her stod bag en masse gode vine.

2: Madeira laves lige som portvin. Eller det vil sige, næsten lige som portvin. Druerne plukkes og gæres indtil det ønskede sukkerindhold er opnået. Herefter stoppes gæringen ved at tilsætte sprit op til ca. 20 %. Det er herfra at madeira adskiller sig fra portvin. Madeiraen gennemgår nu en oxidation ved ca. 50 grader i over tre måneder. Det kan ske enten ved en ”dypkoger” der varmer vinen op til de halvtreds grader eller ved opbevaring af vinen oppe under loftet hvor der er varmt.

3: Oxidationen ”ødelægger” vinen, men laver et stabilt produkt som ældes godt. Spørger man til baggrunden for denne behandling af vinen, stammer den fra det 17. århundrede. Her blev en masse vin sejlet til Indien hvor de var ret glade for madeira. Lastrummene på skibene var åbenbart meget varme og derfor udviklede vinen sig meget. Nogle af tønderne vendte indimellem hjem til madeira hvor man erfarede at vinen var blevet anderledes men bedre. Fra da af begyndte man derfor at sende madeira til Indien og retur. Dette varede indtil midten af det 18. århundrede, hvor man fandt metoderne ovenfor til at udvikle vinen.

4: Nogle af tønderne der blev sejlet rundt lå på dækket af skibene. Derfor blev de også udsat for vind og vejr. Vejret bød til tider på regn som trængte ind i tønderne og fortyndede madeiraen. Denne type faldt i amerikanernes smag og blev kaldt rainwater. Den er altså knap så kraftig i smag og alkohol.

En af de gode og søde madeiraer. Malvasia eller Malmsey som den kaldes.

En af de gode og søde madeiraer. Malvasia eller Malmsey som den kaldes.

5: De fire hoveddruer er hver især base for sine egne vine. Min opfattelse af dem, var at alle var i den søde ende af skalaen, selv om de blev kaldt tørre.
Sercial giver en tør vin, som ifølge producenterne er velegnet til røget fisk, sushi og friske gede- eller fåreoste.
Verdelho giver en halvtør vin, velegnet til røget vidlt, serrano, vildt gryderetter og foie gras.
Boal er halvsød og velegnet til ost eller en pibe tobak.
Malvasia (Malmsey) er dejlig sød og passer til kager med tørret frugt og frugttærter. Nogle af dem passer åbenbart glimrende med en god cigar.

Myter

I den danske, hollandske og engelske flåde (sikkert også i flere andre) findes den samme myte. I Danmark lyder myten nogen i retning af dette: Dengang vi havde Vestindien gik sejlruten hjem til Danmark forbi Madeira. Her tog nogle kadetter nogle vinstokke med hjem. Disse blev plantet i bl.a. i Nyboder og Kuglegården på Holmen (der hvor forsvarsministeriet nu ligger). I midten af det 19. århundrede blev hele Europa angrebet af en vinlus der dræbte vinstokkene. Dette ramte selvfølgelig også Madeira og efterfølgende rejste de bl.a. til Danmark for at hente originale vinstokke hjem igen. Jeg spurgte flere af producenterne, inklusive den der vist var eksperten. Alle var enige om at det desværre bare var en god historie. Men vi lader da bare som om at den er sand og sandt er det i hvert fald at der stadig vokser en vinstok fra madeira i Kuglegården. Der bliver tilmed lavet vin fra denne vinstok som kan købes her. En grundigere gennemgang af myten kan læses her.

2: Madeira er igennem tiden blevet brugt ved flere store arrangementer og således siges det at den amerikanske uafhængighedserklæring blev skålet ind i madeira. Dette er så vidt vides sandt idet at madeira var utroligt vellidt og berømt i de tider.

Til slut en tak til Winelab.dk der vist stod for arrangementet. Det var dejligt at blive klogere på en spændende vintype og myter inden for dansk orlogshistorie. Hvis jeg sQ anbefale noget vil det nok være Boal eller Malvasia vinene, men alle sammen (på nær én der smagte af noget majsslik min far engang havde med hjem fra Kina) smagte godt. Så til dig deruder som er lidt eventyrlysten, køb dig en god flaske madeira og oplev noget nyt.

Brøndsalen hvor det blev afholdt. Den ene vej.

Brøndsalen hvor det blev afholdt. Den ene vej.

DSC_0217

Den anden vej…

Lidt om at lave vin

Alle laver efterhånden vin. Og s’føli hopper jeg da med på den bølge. Eftersom det ikke vrimlede med vinplanter i min have, måtte jeg ty til bær. Først og fremmest ville jeg lave en ribsvin med samme oplevelse som at spise et friskt ribsbær, plus dejlig beruselse (ebriering). Dernæst ville jeg lave mjød på honning fra mine forældres villahave og æblesaft fra mine egne æbler.

Ribsmjød... det er det de unge vil have!

Ribsmjød… det er det de unge vil have!

 

Ribsvin

Ribsvinen blev lavet i takt med at busken udviklede sig igennem sommeren, og giver måske et billede af plantens udvikling. Til at starte med var der en burgognegær, rigeligt ribs, sukker og vand. Dette blev spædet op over flere omgange med en sukker-ribssaftblanding. Igennem det hele sørgede jeg for ikke at bruge for meget sukker for at beholde bitterheden.

Fy for helvede resultatet var surt. Den var sQ lige i skabet. Som et tidligt ribs. Men faktisk var det ikke særlig rart at drikke.

Mjød

Min far dyrker bier og de giver ham en masse dejlig honning. Heldigvis kom der lidt i min retning. Da det var mit første forsøg på mjød, måtte jeg hellere prøve på to måder. Den ene var bare honning, gær og vand, og den anden var honning, æblesaft fra havens træer, vand og gær. Æblemjøden, som jeg næsten tør kalde den, bestod af 3,5 kg honning, 3 liter æblesaft, 6 liter vand og 14 gram gær. Den almindelige mjød bestod af 3,5 kg honning, 14 gram gær og 8 liter vand.

Gæring og alt det der gik godt, men resultatet var sQ for sødt til mig. Hvis den ene mjød var lavet på ren æblesaft ville den nok have været bedre. I år bliver alt bedre.

Der mikses sammen med far...

Der mikses sammen med far…

Den endelige vin

Jeg er jo således endt med to slags vin. En der er alt for sød og en der er alt for sur. Og hvad gør man så? Ja, nogle siger at hvis man blander hvid og rød, så får man rose. Hvorfor ikke følge samme modus? Altså satte min far og jeg os til at blande vin… Resultatet blev faktisk meget godt, en mjød med fin ribssmag. Som så mange andre vine skal den først have lidt luft, før den åbner sig.

Romariz 1834 colheita portvin

En kammerat og jeg har, siden vi drak en portvin fra 1900, haft et mål om at bryde grænsen til 1800-tallet. I starten af året fik jeg fat i en tudsegammel portvin, en Romariz 1834, og i fredags prøvede vi den. I det følgende vil jeg gennemgå nogle tanker omkring en så gammel vin og derefter give mine smagenoter.

Hvad jeg tror jeg ved om flasken

Først og fremmest står der klart og tydeligt på flasken at Romariz-selskabet er grundlagt i 1850. Det er dog ikke uhørt at forskellige portvinshuse køber gamle piber (tønder) portvin fra andre og dette må man gå ud fra også er sket i dette tilfælde. Historien omkring flasken har været godt og vel umulig at finde. Noget kan dog aflæses. På seglet står I.V.P, forkortelsen for portvinsinstituttet der godkender portvine. Dette blev oprettet i 1933, så portvinen må være flasket efter 1933. Dermed er det i hvert fald en colheita. Etiketten passer vist meget godt til tidsperioden, men det er bare noget jeg synes.flasken

Historik siden flaskning

Hvor man kan gå ud fra at det var okay portvin der blev hældt på flasken, er det straks en helt anden sag med hvordan vinen har været opbevaret igennem tiden. Siden 1834 er der jo sket en del, og siden 1933 er der også sket en del, så hvad er flaskens historik. Ja, jeg aner det ikke, men man må jo tage chancer indimellem. Grunden til at flaskens historik er vigtig, har meget at gøre med hvorvidt den er ”død” eller ej. Det er jo forfærdeligt at åbne en flaske vin og finde ud af at indholdet er udrikkeligt.flasken2

Forfalskning?

Der har været en del fortællinger om vinfalsknere og med en ukendt historie, er denne flaske så en af dem? Flasken havde et segl med serienummer fra Portvinsinstituttet (I.V.P), det er rimelig lovende – i skrivende stund venter jeg på svar fra portvinsinstituttet angående serienummeret. Proppen så ikke ud til at have været rodet med og den ser meget gammel og indtørret ud. Flaskens støbning ser gammel ud. Der var dog noget ved forseglingen som var interessant. Da jeg søgte information om flasken fandt jeg billeder af andre flasker og på en af dem var der skrevet Romariz på forseglingen, det var der ikke på den vi drak. Den anden flaske havde dog mistet delen af seglet med serienummer.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Smagning

Til smagningen prøvede jeg at bruge et smageskema jeg har fra kurset WSET Level 2. Du kan finde det HER.

Udseende:      Klarhed: klar
Intensitet: medium
Farve: kobber til korn til tawnygrøn

Lugt:                Ren, dog med noget metallisk
Intensitet: medium
Aromaer: Noget metallisk, karamel, dadler, rosiner, tropisk frugt, let ristet                             hasselnød, eg/tønde, kokos, honning, romkugle, jordbærkerne…

Smag:             Sødme: Sød men med en udtørrende finish
Syre: medium
Tannin: lav (det udtørrende kunne være noget tanninagtigt)
Krop: medium til lang. Den blev faktisk i munden i et stykke tid, men det                              samlede indtryk var ikke specielt kraftigt.
Smagskarakteristikker: karamel, dadel, metallisk, udtørrende, kul,

Konklusion:    fejl – dårlig – acceptabel – god – meget god – fantastisk
Alene alderen gør det til en meget speciel oplevelse at drikke denne vin,                               men indholdet skal også tages i betragtning. Vinen var mild men fyldig og                             havde et halvlangt finish. Det virkede som om at portvinens smag havde                             peaket og nu var på retur, men med 181 år på bagen er det vist okay. På                             trods af at vinen nok havde set bedre dage var det en vældig god portvin                             som jeg meget gerne vil have smagt op mod nogle andre gode tawnyer.

Vinen blev købt af Peter Skov fra http://www.passtheport.dk/WIN_20160107_21_38_05_Pro - Kopi