Madeira for begyndere

De fleste kender den gode historie om portvin, der, for at holde sig på sørejsen til England, fik tilsat et skud brandy. Desværre er der ikke mange der kender til en lignende historie om madeiravin. Det er dog i langt højere grad en historie og en vin, der bør være kendt og drukket af alle sømænd.

Et år gamle fade med den søde madeira, kaldet malvazia. Det overstregede tal viser hvor meget der var i fadet til at starte med, og tallet ved siden af viser det nuværende indhold. Det bliver altså en meget koncentreret vin.

Kort fortalt er portvin lavet af røde druer, mens madeira er lavet af hvide druer. Det er s’føli en kæmpe simplificering, men fortællingen skal starte et sted. Både portvin og madeira gennemgår samme proces, indtil den aktive gær er slået ihjel med sprit. Det er altså plukning, presning og en kort gæring hvor sukkerindholdet opserveres, hvorefter ren alkohol tilsættes.

Herfra ændres fremstillingen af de to typer vin drastisk.

Portvinen kommes på fade i en periode, afhængig af typen. To år for vintage og minimum syv år for colheita. Fadene lægges i kælderen, hvor de ligger ved en forholdsvis lav og konstant temperatur.

Madeiraen, dem der er beregnet til mere end sovs, kommer også på fade. MEN istedet for at blive lagt køligt, ryger fadene op på loftet. Og her kommer vinen til at ligge varmt. Alt for varmt. Noget man ellers aldrig vil gøre; det ødelægger jo vinen!

Men det er selve kernen i madeira! – Det, og så lige et syreindhold, der holder vinen frisk.

På grund af syreindholdet og alkoholen i madeiraen er vinen i stand til at holde sig virkelig længe på flaske.

Årsagen bag opvarmningen af vinen skal findes i alt for gamle dages transport fra Madeira, syd om Afrika til Indien. Man fandt ud af at vinen ændrede sig utrolig meget til det bedre ved den lange sørejse. Dette gav anledning til udtrykket “vinho da roda” og den praksis, hvor man i mange år sejlede madeira til Indien og retur for at modne vinen.

Nu sejles der ikke længere til Indien, men i stedet opvarmes vinen enten i store stålbeholdere for de unge madeiraer eller i fade på loftet for de madeiraer der er ti år eller ældre.

Men det vil du læse mere om i nærmere fremtid…
God vind!


Reklame for Madeirahuset, det eneste sted der forsøger at samle alle madeiraproducenter: Har du lyst til at smage madeira, kan du i shoppen finde et godt udvalg af madeira.  Det du skal vide i den forbindelse er at der er fire typer, fra “tør” til “sød”. Den “halvsøde” og “søde”, er nok danskernes favorit, men du har også muligheden for at købe en smagekasse der bringer dig hele vejen rundt.

Ungarsk vinsmagning og masterclass #tastehungaryCPH

Heldigvis nåede jeg at komme mig over noget dårlig mave arvet fra datteren, og således kom jeg med til vinsmagning på den ungarske ambassade. Det er ikke hver dag man kommer forbi en ambassade, så det gav smagningen lidt ekstra krydderi. Desværre var kameraet løbet tør for batteri, så du får ingen lækre billeder af vin.

Som overskriften antyder, var der en masterclass, hvilket altid er en god mulighed for at lære om et land og deres vine. Denne masterclass præsenterede et bredt udvalg af vin, lige fra ekstra tør mousserende til sirup med et par procenter. Noget var godt og noget nævner jeg ikke her. Det gode var:

Kreinbacher Brut Nature på 100% furmint. Dette er vist en ungarsk druesort. Den er vist mest kendt fra de søde Tokaji vine, men her bliver den i stedet brugt til en tør mousserende vin. Og resultatet er så godt, at jeg skal have fat i et par flasker. Den er utrolig blomstret og man mærker ikke tørheden. Jeg håber man kan få den igennem www.wineforyou.dk

Pannonhalmi Apátság, Rajnai Rizling 2015. Prøv at udtale navnet; det lader sig ikke gøre før et par flasker er tømt. Heldigvis er det en lækker vin, så udtalen skal nok komme. Rajnai Rizling betyder riesling fra Rhinen, og det er dermed den klassiske riesling der er i flasken. Smagen var s’føli tungere end den mousserende, men god og fyldt med eksotiske frugter, skal fra fersken og pærer på dåse.

Laposa, Olaszrizling Selection 2015. Denne vin kunne ikke hamle op med de to andre og det må være grunden til at jeg ikke har skrevet nogle noter til den. Olaszrizling er til forskel fra den sidste flaske, lavet på en lokal sort.

Szent Tamás, MÁD Furmint 2015. Igen en vin på furmint og igen en lækker vin. Over tid blev lugten dog lidt hen af sure tæer, men smagen forblev god. Jeg har ikke skrevet yderligere om denne vin, og heller ikke om den næste. Desværre. For det var en lækker rødvin lavet på druen kadarka. Egri Borvár, kadarka 2015. Hvis jeg nu havde husket at notere i stedet for at lytte, så havde der stået at dette var en lækker vin.

Pastor Bikavér 2013. Var nummer to rødvin og den var sQ mærkelig. Jeg havde lugt af asparges, peberfrugt og blåbær. Det er ikke en vin jeg ville sidde og nyde i sofaen, men forhåbentlig er den god til mad. Det står pt. hen i det uvisse.

Lige før masterclassen smagte jeg et par vine og blandt dem var dagens bedste røde. En dejlig fyldig vin kaldet Monopol Blues Kékfrankos. Jeg har ikke skrevet noget om den, men hvis jeg kan li den, så kan du li den. Den sælges af www.hungaria.dk

Der var nogle flere vine med i smagningen men den sluttede med en sød og en sirup. Den søde var en Tokaji, Pajzos – Megyer, 5 puttonyos aszú 2008. Jeg kan godt lide tokaji, det er, med fare for at blive skældt ud, som sauternes i smagen. Jeg har skrevet meget mere om det her: http://www.madarkitekterne.dk/tokaji-vinsmagning-pa-aoc/

Smagningen sluttede med en Tokaji Eszencia. En vin så sød at tænderne falder ud. Der er omkring 500 gram sukker pr liter og alkoholprocenten kommer aldrig særlig højt op. Denne var vist på 3 procent. En Eszencia bliver lavet ved at gamle ungarske koner udvælger de rette druer. De plukker 6-10 kg om dagen. Herefter presses druerne udelukkende ved deres egen vægt og tyngdekraft. Ham der stod for masterclassen, Kristian Kieselmeyer, sagde følgende om Eszencia: ”There’s not many wines that i swallow, but this one i do!”.
Det høje sukkerindhold medfører at det er en tyktflydende væske som er svær at sætte sammen med mad. Men der sidder som regel kloge mennesker i publikum, og en af disse foreslog at den skulle serveres på yoghurt med müsli. Jeg tror sQ det vil virke, for det er jo lidt som sirup.

Hvis du har læst helt hertil, så beklager jeg de dårlige noter, men det er sQ ikke min stærke side.

#tastehungaryCPH

ReBrew – gammel øl på nye flasker

Nogle gange… Nogle gange er man sQ lidt heldig. Og det var jeg sidste efterår. Af en eller anden grund blev jeg inviteret ud for at smage resultatet på et projekt hos Carlsberg. ReBrew.

Carlsberg havde fundet nogle gamle flasker øl i kælderen, virkelig gamle. Øl der var så gamle at de var brygget på den originale gær som Carl Jacobsen forfinede og delte med verden. Det var muligt for Carlsbergs laboratorie at udvinde nogle levende gærceller fra disse øl og derefter dyrke dem. Man dyrker selvfølgelig ikke en ølgær for sjov, men derimod for at lave øl, og Carlsberg valgte derfor at lave en øl på den originale opskrift. De har lavet en lille film om projektet, som kan ses HER. Sørg for at nyde den lækre version af danglish, man finder ikke en vildere accent :)

Gammel øl på nye flasker og dens kopi

Gammel øl på nye flasker og dens kopi

 

Faktisk havde de allerede lavet en version af denne øl tidligere, nemlig hos Jacobsen, Carlsbergs specialøls afdeling. Denne øl var dog lavet på en anden gær og noget andet vand. Øllen er lavet af Carlsbergs ”husbryggeri” kaldet ’Dark Lager’.

For at vende tilbage til smagningen, var jeg desværre til søs og jeg kunne derfor ikke deltage. I stedet prøvede jeg at være kæk og foreslog derfor at de sendte en flaske. Det gjorde de ikke, de sendte to. Vildt nok. Det betød at jeg smagte den to gange. Første gang blev den smagt op mod en Carls Special og anden gang mod en Jacobsen Dark Lager.

Til første smagning der foregik uden de store overvejelser, drak vi som skrevet en Carls Special. Den lille tanke bag dette, lå i at den gamle dagligdags øl skulle smages op mod den nye dagligdags øl. Og hvad var resultatet så? Det var to forskellige verdener inden for øl. En sød mørk og fyldig øl mod en bitter tynd og ganske normal øl. Ja, Carls Special var den bitre tynde øl, men det er vi vist vant til at drikke.

s'føli skal vi bruge oplukkeren fra DANNEBROG til at åbne øl :)

s’føli skal vi bruge oplukkeren fra DANNEBROG til at åbne øl :)

Ved anden smagning valgte jeg at servere den for min far, hans nabo der sammen brygger øl ‘Frederiksbryg‘, en legekammerat og mig selv. Denne gang forhørte jeg mig dog om hvilken øl, jeg burde smage op mod og svaret blev Dark Lager. Grunden til dette var, at den er brygget på den gamle opskrift, men med noget andet vand og gær.
Resultatet i denne omgang var, at de andre omkring bordet bedst kunne li den gamle. Jeg tror dog, at hele historien bag har noget at gøre med dette. Vi var nemlig også enige om at forskellen var meget lille. Jeg synes faktisk at den nye var bedst. Alle var enige om at det var en dejlig øl. Igen, sød, mørk, fyldig og en lille smule bitterhed. Det har jo været gamle tiders arbejds-/hverdagsøl, men jeg tror at den vil være for meget for mig at drikke løbende igennem en dag. Det er den for sød til.
Min ølviden er ikke vildt stor, men jeg kender noget til champagne, og i gamle dage var der meget mere sukker i champagnen, så mon ikke der er en kobling der? Altså at vores smag er gået fra det søde til det mere syrlige/bitre igennem tiden. Både inden for champagne og øl? Det er der nok nogen som kan sige meget mere om.

Jeg vil i stedet nøjes med at sige tak til Carlsberg for en god oplevelse. Hvis der er nogle som tænker ”fuck, den ville jeg da også gerne have smagt”, så tag ud og køb en Dark Lager. Jeg havde svært ved at smage forskel.

Apropos held, så er man uheldig andre gang. F.eks. skal jeg sejle mens der er portvinsmesse i Roskilde. Jeg havde ovenikøbet købt billetter.

Tak for øl!

Tak for øl!

Champagnenyt i sidste øjeblik!

Det er på tide med en champagneopdatering. På trods at bloggen er ved at blive dækket af et metertykt lag støv, så er det nødvendigt at rådgive jer om jeres nytårschampagner!

Flere andre bloggere har lavet nogle testsmagninger af virkelig mange champagner og de kan findes her:
Gastromand (Den grundigste jeg har set, og jeg forventer en invitation næste år! Se i øvrigt ekstra link fra denne smagning i kommentarerne)
Feinschmeckeren

De er begge fyldestgørende med masser af noter, men der mangler alligevel lidt. Så nedenfor kommer et par links til forhandlere som ikke bør udelades. Men først lige min egen holdning. Alle siger at champagnen der skal drikkes til kransekagen skal være sød. Det betyder at du kl. 24 efter masser af mad, snaks og alt muligt andet drikker noget meget sødt til en meget sød kransekage. For mig er det en smule kvalmt. Derfor drikker jeg brut eller mere tørt (ekstra brut eller brut nature), men samtidig tænker jeg på den som noget der skal friske op. DETTE ER IKKE FOR ALLE OG MAN SKAL VÆRE KLAR PÅ EN MUNDRENSER.

Husk at bruge snuden når du skal drikke champagne.

Husk at bruge snuden når du skal drikke champagne.

 

Nå, men til linkene. Der er et link til forhandler, samt et link til en af mine tidligere bedømmelser af deres champagner.

Le Bon Goût – jeg mødte den ene ejer, Louise, til en smagning i foråret. Det viser sig at de importerer nogle champagner jeg smagte da jeg var i champagne for år tilbage. Læs her, her og her!

Vintage Champagne – Simon og Mikkel har igen i år undgået at komme med i bl.a. Gastromands test. Jeg forstår det ikke. De sælger meget forskelligt god vintage champagne til fornuftige priser. Du kan læse om de gange jeg har smagt deres champagner her, her og her!
De har i øvrigt fået sig en butik tæt på Nørreport hvor du kan få noget rådgivning op til nytår!

Nordisk Champagne Syndikat – Igen to gents der sælger champagne på sidelinjen. Du kan læse et par notater fra en smagning her. Den bedste af de smagte champagner er på tilbud op til nytår, og den finder du her.

Sydfranske vine – Der er ikke meget champagne, men der er en vintage øko (bio) champagne der faktisk smager meget godt. Mine noter er her.

Afslutningsvis, så start aftenen med den gode, dyre og lækre champagne. Skål nytåret ind med en demi sec (det gør alle andre jo) så bliver du ikke skræmt. Sidst men ikke mindst, drop non vintage Möet, Dom P og den gule enke, non vintage. De ovennævnte forhandlere sælger bedre champagner til samme priser og mindre!

JEG ØNSKER JER ALLE ET GODT NYTÅR!

JEG ØNSKER JER ALLE ET GODT NYTÅR!

Madeira – myter og sandheder

I går var jeg til madeirasmagning og det var en af de gode. Der var få billetter og derfor også god plads ved bordene. Af den grund fik jeg rig mulighed for at lære lidt om, den for mig hidtil ukendte, madeira. I det følgende vil jeg give et par praktiske facts og fortælle om det der nok må være en sømandsmyte…

Sandheder

1: Der findes fire hoveddruer. Faktisk findes der fem, men den sidste blev først anerkendt i oktober sidste år. De fire af druerne danner basen i de fire hovedtyper af madeira, mens den femte bruges til at spæde op med. Fordi der bliver spædet op med den femte drue, må druen ikke skrives på flasken før indholdet er over ti år gammelt.

Et par af vinene som blev præsenteret. Huset her stod bag en masse gode vine.

Et par af vinene som blev præsenteret. Huset her stod bag en masse gode vine.

2: Madeira laves lige som portvin. Eller det vil sige, næsten lige som portvin. Druerne plukkes og gæres indtil det ønskede sukkerindhold er opnået. Herefter stoppes gæringen ved at tilsætte sprit op til ca. 20 %. Det er herfra at madeira adskiller sig fra portvin. Madeiraen gennemgår nu en oxidation ved ca. 50 grader i over tre måneder. Det kan ske enten ved en ”dypkoger” der varmer vinen op til de halvtreds grader eller ved opbevaring af vinen oppe under loftet hvor der er varmt.

3: Oxidationen ”ødelægger” vinen, men laver et stabilt produkt som ældes godt. Spørger man til baggrunden for denne behandling af vinen, stammer den fra det 17. århundrede. Her blev en masse vin sejlet til Indien hvor de var ret glade for madeira. Lastrummene på skibene var åbenbart meget varme og derfor udviklede vinen sig meget. Nogle af tønderne vendte indimellem hjem til madeira hvor man erfarede at vinen var blevet anderledes men bedre. Fra da af begyndte man derfor at sende madeira til Indien og retur. Dette varede indtil midten af det 18. århundrede, hvor man fandt metoderne ovenfor til at udvikle vinen.

4: Nogle af tønderne der blev sejlet rundt lå på dækket af skibene. Derfor blev de også udsat for vind og vejr. Vejret bød til tider på regn som trængte ind i tønderne og fortyndede madeiraen. Denne type faldt i amerikanernes smag og blev kaldt rainwater. Den er altså knap så kraftig i smag og alkohol.

En af de gode og søde madeiraer. Malvasia eller Malmsey som den kaldes.

En af de gode og søde madeiraer. Malvasia eller Malmsey som den kaldes.

5: De fire hoveddruer er hver især base for sine egne vine. Min opfattelse af dem, var at alle var i den søde ende af skalaen, selv om de blev kaldt tørre.
Sercial giver en tør vin, som ifølge producenterne er velegnet til røget fisk, sushi og friske gede- eller fåreoste.
Verdelho giver en halvtør vin, velegnet til røget vidlt, serrano, vildt gryderetter og foie gras.
Boal er halvsød og velegnet til ost eller en pibe tobak.
Malvasia (Malmsey) er dejlig sød og passer til kager med tørret frugt og frugttærter. Nogle af dem passer åbenbart glimrende med en god cigar.

Myter

I den danske, hollandske og engelske flåde (sikkert også i flere andre) findes den samme myte. I Danmark lyder myten nogen i retning af dette: Dengang vi havde Vestindien gik sejlruten hjem til Danmark forbi Madeira. Her tog nogle kadetter nogle vinstokke med hjem. Disse blev plantet i bl.a. i Nyboder og Kuglegården på Holmen (der hvor forsvarsministeriet nu ligger). I midten af det 19. århundrede blev hele Europa angrebet af en vinlus der dræbte vinstokkene. Dette ramte selvfølgelig også Madeira og efterfølgende rejste de bl.a. til Danmark for at hente originale vinstokke hjem igen. Jeg spurgte flere af producenterne, inklusive den der vist var eksperten. Alle var enige om at det desværre bare var en god historie. Men vi lader da bare som om at den er sand og sandt er det i hvert fald at der stadig vokser en vinstok fra madeira i Kuglegården. Der bliver tilmed lavet vin fra denne vinstok som kan købes her. En grundigere gennemgang af myten kan læses her.

2: Madeira er igennem tiden blevet brugt ved flere store arrangementer og således siges det at den amerikanske uafhængighedserklæring blev skålet ind i madeira. Dette er så vidt vides sandt idet at madeira var utroligt vellidt og berømt i de tider.

Til slut en tak til Winelab.dk der vist stod for arrangementet. Det var dejligt at blive klogere på en spændende vintype og myter inden for dansk orlogshistorie. Hvis jeg sQ anbefale noget vil det nok være Boal eller Malvasia vinene, men alle sammen (på nær én der smagte af noget majsslik min far engang havde med hjem fra Kina) smagte godt. Så til dig deruder som er lidt eventyrlysten, køb dig en god flaske madeira og oplev noget nyt.

Brøndsalen hvor det blev afholdt. Den ene vej.

Brøndsalen hvor det blev afholdt. Den ene vej.

DSC_0217

Den anden vej…

Lidt om at lave vin

Alle laver efterhånden vin. Og s’føli hopper jeg da med på den bølge. Eftersom det ikke vrimlede med vinplanter i min have, måtte jeg ty til bær. Først og fremmest ville jeg lave en ribsvin med samme oplevelse som at spise et friskt ribsbær, plus dejlig beruselse (ebriering). Dernæst ville jeg lave mjød på honning fra mine forældres villahave og æblesaft fra mine egne æbler.

Ribsmjød... det er det de unge vil have!

Ribsmjød… det er det de unge vil have!

 

Ribsvin

Ribsvinen blev lavet i takt med at busken udviklede sig igennem sommeren, og giver måske et billede af plantens udvikling. Til at starte med var der en burgognegær, rigeligt ribs, sukker og vand. Dette blev spædet op over flere omgange med en sukker-ribssaftblanding. Igennem det hele sørgede jeg for ikke at bruge for meget sukker for at beholde bitterheden.

Fy for helvede resultatet var surt. Den var sQ lige i skabet. Som et tidligt ribs. Men faktisk var det ikke særlig rart at drikke.

Mjød

Min far dyrker bier og de giver ham en masse dejlig honning. Heldigvis kom der lidt i min retning. Da det var mit første forsøg på mjød, måtte jeg hellere prøve på to måder. Den ene var bare honning, gær og vand, og den anden var honning, æblesaft fra havens træer, vand og gær. Æblemjøden, som jeg næsten tør kalde den, bestod af 3,5 kg honning, 3 liter æblesaft, 6 liter vand og 14 gram gær. Den almindelige mjød bestod af 3,5 kg honning, 14 gram gær og 8 liter vand.

Gæring og alt det der gik godt, men resultatet var sQ for sødt til mig. Hvis den ene mjød var lavet på ren æblesaft ville den nok have været bedre. I år bliver alt bedre.

Der mikses sammen med far...

Der mikses sammen med far…

Den endelige vin

Jeg er jo således endt med to slags vin. En der er alt for sød og en der er alt for sur. Og hvad gør man så? Ja, nogle siger at hvis man blander hvid og rød, så får man rose. Hvorfor ikke følge samme modus? Altså satte min far og jeg os til at blande vin… Resultatet blev faktisk meget godt, en mjød med fin ribssmag. Som så mange andre vine skal den først have lidt luft, før den åbner sig.

Romariz 1834 colheita portvin

En kammerat og jeg har, siden vi drak en portvin fra 1900, haft et mål om at bryde grænsen til 1800-tallet. I starten af året fik jeg fat i en tudsegammel portvin, en Romariz 1834, og i fredags prøvede vi den. I det følgende vil jeg gennemgå nogle tanker omkring en så gammel vin og derefter give mine smagenoter.

Hvad jeg tror jeg ved om flasken

Først og fremmest står der klart og tydeligt på flasken at Romariz-selskabet er grundlagt i 1850. Det er dog ikke uhørt at forskellige portvinshuse køber gamle piber (tønder) portvin fra andre og dette må man gå ud fra også er sket i dette tilfælde. Historien omkring flasken har været godt og vel umulig at finde. Noget kan dog aflæses. På seglet står I.V.P, forkortelsen for portvinsinstituttet der godkender portvine. Dette blev oprettet i 1933, så portvinen må være flasket efter 1933. Dermed er det i hvert fald en colheita. Etiketten passer vist meget godt til tidsperioden, men det er bare noget jeg synes.flasken

Historik siden flaskning

Hvor man kan gå ud fra at det var okay portvin der blev hældt på flasken, er det straks en helt anden sag med hvordan vinen har været opbevaret igennem tiden. Siden 1834 er der jo sket en del, og siden 1933 er der også sket en del, så hvad er flaskens historik. Ja, jeg aner det ikke, men man må jo tage chancer indimellem. Grunden til at flaskens historik er vigtig, har meget at gøre med hvorvidt den er ”død” eller ej. Det er jo forfærdeligt at åbne en flaske vin og finde ud af at indholdet er udrikkeligt.flasken2

Forfalskning?

Der har været en del fortællinger om vinfalsknere og med en ukendt historie, er denne flaske så en af dem? Flasken havde et segl med serienummer fra Portvinsinstituttet (I.V.P), det er rimelig lovende – i skrivende stund venter jeg på svar fra portvinsinstituttet angående serienummeret. Proppen så ikke ud til at have været rodet med og den ser meget gammel og indtørret ud. Flaskens støbning ser gammel ud. Der var dog noget ved forseglingen som var interessant. Da jeg søgte information om flasken fandt jeg billeder af andre flasker og på en af dem var der skrevet Romariz på forseglingen, det var der ikke på den vi drak. Den anden flaske havde dog mistet delen af seglet med serienummer.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Smagning

Til smagningen prøvede jeg at bruge et smageskema jeg har fra kurset WSET Level 2. Du kan finde det HER.

Udseende:      Klarhed: klar
Intensitet: medium
Farve: kobber til korn til tawnygrøn

Lugt:                Ren, dog med noget metallisk
Intensitet: medium
Aromaer: Noget metallisk, karamel, dadler, rosiner, tropisk frugt, let ristet                             hasselnød, eg/tønde, kokos, honning, romkugle, jordbærkerne…

Smag:             Sødme: Sød men med en udtørrende finish
Syre: medium
Tannin: lav (det udtørrende kunne være noget tanninagtigt)
Krop: medium til lang. Den blev faktisk i munden i et stykke tid, men det                              samlede indtryk var ikke specielt kraftigt.
Smagskarakteristikker: karamel, dadel, metallisk, udtørrende, kul,

Konklusion:    fejl – dårlig – acceptabel – god – meget god – fantastisk
Alene alderen gør det til en meget speciel oplevelse at drikke denne vin,                               men indholdet skal også tages i betragtning. Vinen var mild men fyldig og                             havde et halvlangt finish. Det virkede som om at portvinens smag havde                             peaket og nu var på retur, men med 181 år på bagen er det vist okay. På                             trods af at vinen nok havde set bedre dage var det en vældig god portvin                             som jeg meget gerne vil have smagt op mod nogle andre gode tawnyer.

Vinen blev købt af Peter Skov fra http://www.passtheport.dk/WIN_20160107_21_38_05_Pro - Kopi

Nytårsdesserten – en spiselig fluesvamp…

Nogen gange bliver man kontaktet af sin muse og får tryllet noget kreativitet frem. Jeg fik ansvaret for nytårets dessert, men var helt blank. Så tænkte jeg lidt på året der gik, og kom i tanke om en svampetur med nogle flotte fluesvampe. Bum, retten skulle da være en fluesvamp!

Så er der fluesvampe til folket :)

Så er der fluesvampe til folket :)

Og så i gang. Det hele var forsøg, så resultatet er sQ rimelig godt.
Selve padehatten bestod af ribssorbet der efterfølgende er smurt med ribssaft for at give en mere klar overflade. Næste gang vil jeg nok sprøjte saften på over flere omgange.
Stokken var lavet af hvid chokolade smurt ud på et stykke plastik der efterfølgende blev rullet til et rør. Jeg endte med at smøre det med lidt ekstra hvid chokolade for holdbarhedens skyld, men det var ikke nødvendigt. Inden i stokken var en hvid chokolademousse med limeskal i.
Den hvide chokolade skulle give et modspil til den ret syrlige sorbet. Det virkede.
For at give svampene nogle omgivelser, som i skoven lavede jo noget jord af bagt hvid chokolade (det bliver til en slags brun karamel) og ristet brød. Mos skal der også til og det blev lavet af en sponge cake dej hvor der var tilføjet en pure af citronmelisse, mynte og lidt vanilje (40 sekunder i mikrobølgeovnen og så er den færdig). Til sidst et par grene lavet af friturestegt beignetdej vendt i lidt kakao, rålakrids og pulveriseret lakridsrod. Prikkerne blev lavet af italiensk marengs.

Til retten blev der drukket en trockenbeerenauslese.DSC_0213Af ændringer til næste gang er følgende:
– Overfladen på svampen skal sprøjtes med saft, evt. en mørkere saft.
– Stokken skal laves af et tyndere lag hvid chokolade. Evt. kan man lave nuancer med alm. chokolade.
– Større mængde pure til den sponge cake.
– Pulveriseret rålakrids til grenene.

Honningmumser, bløde og gode julekager…

Den gode læser har måske opdaget at jeg bruger en del af min tid som sømand. I forbindelse med dette arbejde sejlede jeg på Grønland, Island og Færøerne hen over jul og nytår 2012. Mine forældre sendte dengang en kasse hvor indholdet ihvertfald var verdens bedste julekage, honningmumser, men den nåede aldrig frem.

3 år gamle honningmumser og et gavekort til Zalando fra i år(?).

3 år gamle honningmumser og et gavekort til Zalando fra i år(?).

I oktober i år (2015) blev fik jeg en besked fra Arktisk Kommando, Færøerne. De ville fortælle at jeg har modtaget en pakke dateret til 2012. De spurgte også om de måtte åbne, men det ville jeg da helst selv, så den fik lov til at vente en måned ekstra, hvorefter jeg selv kom til Færøerne.

Da jeg kom om bord og pakken blev åbnet var der et julekort fra mine forældre, en dåse med 3 år gamle honningmumser og et gavekort fra Zalando dateret 2015. Hvordan eller hvornår det gavekort er kommet ned i kassen vides ikke, men hvad der er helt sikkert, er at min kæreste fremover vil komme glimmer i pakkerne til mig. Så lærer toldere eller lignende at holde fingrene væk. Om der var mere i pakken vides ikke. Mine forældre kan i hvert fald ikke huske det.

Selv om honningmumserne var tre år gamle kunne de stadig spises, og over de efterfølgende fjorten dage blev dåsen tømt. De mindede måske mere om honningbeskøjter end om de bløde kager de engang var. Jeg synes dog at du skal have opskriften, for når de er friske smager de vildt godt!

Inden du får opskriften er her et stemningsbillede. Velbekomme!

Inden du får opskriften er her et stemningsbillede. Velbekomme!

Ingredienser:
500 g honning
500 g brun farin
1 tsk natron
1 tsk kardemomme
1 tsk kanel
1 tsk ingefærpulver
1 tsk pulveriseret koriander
6 knuste stjerneanisfrø (dem inde i den hårde skal)
Kornene af en stang vanilie
En pakke pomerans (en slags syltet appelsinskræl)
3 hele æg
750 g hvedemel

Fremgangsmåde:
Honning og brun farin smeltes i en tykbundet gryde, uden at det kommer op og koge. Når det ikke længere er en grynet væske slukkes varmen og natron samt krydderier inklusive pomerans kommes i. Derefter kommes de tre æg i, og til slut røres melet i. Herefter stilles dejen på køl til dagen efter. Dagen efter tages dejen ud og rulles i kugler på 2 cm i diameter. Der bliver til omkring 5 bageplader, og kuglerne må ikke ligge for tæt, de flyder nemlig ud. Kuglerne bages i ovnen ved 200 grader varmluft i 10 minutter (der havde jeg det bedste resultat). De må ikke falde sammen når de tages ud, og de må ikke blive tørre. Til sidst kan man komme en tynd glasur på for at give dem en pæn overflade – jeg plejer ikke at komme glasur på. Når de er taget ud at ovnen, så nyd nogle med det samme og lad resten stå ude i et stykke tid så de trækker fugt og bliver en smule bløde og seje.

 

Rejsetip: Har du tænkt dig at tage til Færøerne, så vil jeg anbefale restaurant KOKS. Du kan læse mere om den her!

Champagnetips fra mig til dig

Der er sket noget dejligt i København. En champagnebutik er åbnet og “Champagnekælderen” er den kaldt. Importøren bag, er Vintage Champagne og de har hen ved 200 forskellige champagner.

Champagnekælderen finder du på Nørre Søgade 13 i København. Næsten lige når du kommer fra Torvehallerne til Søerne

Champagnekælderen finder du på Nørre Søgade 13 i København. Næsten lige når du kommer fra Torvehallerne til Søerne

Det gode ved Vintage Champagne er at Simon og Mikkel der står bag, ønsker at servere god champagne til fornuftige priser. Dette gør de ved at finde de små producenter der laver rigtig god vin. Dermed kan du, i stedet for at købe en sur Dom Perignon eller en kedelig Möet de Chandon Brut Imperial, få en rigtig god flaske til langt mindre end Dom og lige omkring de samme som Möet’en.

Der er ikke meget andet at gøre end at citere NIKE: “Just do it!”

Til deres åbningsdag blev der åbnet en nebuchadnezzar champagne. Det er en flaske med 15 liter champagne i. Altså 20 normalflasker.

Til deres åbningsdag blev der åbnet en nebuchadnezzar champagne. Det er en flaske med 15 liter champagne i. Altså 20 normalflasker.

Vintage Champange holder også et utal af champagnesmagninger og middage. Dette kan du finde mere om på deres facebookgruppe. Hvis du tænker “er der ikke andre importører?”, så jo, der er masser, men, så vidt jeg ved, ingen med et lignende sortiment. Hvis du har lyst til at se de andre er her et par:
Petillant, ligger også i KBH og ejerne er forfattere til Champagnebiblen (en god bog)
Nordisk Champagne Syndikat, også med base i KBH-omegn. Lille importør med nogle fine flasker.

Den var ikke helt let at åbne.

Den var ikke helt let at åbne.

Dette skriv er en anbefaling og ikke en reklame, for jeg bliver ikke betalt. Hvis bare jeg gjorde!

En lille note: Dom Perignon kan være RIGTIG god, den bliver dog som regel drukket for tidligt og er derfor meget syrlig. Dom Perignon er skabt til at blive gemt væk i mange år.

Åbningstiderne indtil nytår er forresten noget i retning af:

torsdag 17-dec 14-18.00
fredag 18-dec 14-20.00
lørdag 19-dec 12-18.00
søndag 20-dec Lukket
mandag 21-dec 12-19
tirsdag 22-dec 12-19
onsdag 23-dec 12-19
torsdag 24-dec Lukket
fredag 25-dec Lukket
lørdag 26-dec Lukket
søndag 27-dec Lukket
mandag 28-dec 10.00-20.00
tirsdag 29-dec 10.00-20.00
onsdag 30-dec 10.00-20.00
torsdag 31-dec 12.00-16.00