Lidt om at lave vin

Alle laver efterhånden vin. Og s’føli hopper jeg da med på den bølge. Eftersom det ikke vrimlede med vinplanter i min have, måtte jeg ty til bær. Først og fremmest ville jeg lave en ribsvin med samme oplevelse som at spise et friskt ribsbær, plus dejlig beruselse (ebriering). Dernæst ville jeg lave mjød på honning fra mine forældres villahave og æblesaft fra mine egne æbler.

Ribsmjød... det er det de unge vil have!

Ribsmjød… det er det de unge vil have!

 

Ribsvin

Ribsvinen blev lavet i takt med at busken udviklede sig igennem sommeren, og giver måske et billede af plantens udvikling. Til at starte med var der en burgognegær, rigeligt ribs, sukker og vand. Dette blev spædet op over flere omgange med en sukker-ribssaftblanding. Igennem det hele sørgede jeg for ikke at bruge for meget sukker for at beholde bitterheden.

Fy for helvede resultatet var surt. Den var sQ lige i skabet. Som et tidligt ribs. Men faktisk var det ikke særlig rart at drikke.

Mjød

Min far dyrker bier og de giver ham en masse dejlig honning. Heldigvis kom der lidt i min retning. Da det var mit første forsøg på mjød, måtte jeg hellere prøve på to måder. Den ene var bare honning, gær og vand, og den anden var honning, æblesaft fra havens træer, vand og gær. Æblemjøden, som jeg næsten tør kalde den, bestod af 3,5 kg honning, 3 liter æblesaft, 6 liter vand og 14 gram gær. Den almindelige mjød bestod af 3,5 kg honning, 14 gram gær og 8 liter vand.

Gæring og alt det der gik godt, men resultatet var sQ for sødt til mig. Hvis den ene mjød var lavet på ren æblesaft ville den nok have været bedre. I år bliver alt bedre.

Der mikses sammen med far...

Der mikses sammen med far…

Den endelige vin

Jeg er jo således endt med to slags vin. En der er alt for sød og en der er alt for sur. Og hvad gør man så? Ja, nogle siger at hvis man blander hvid og rød, så får man rose. Hvorfor ikke følge samme modus? Altså satte min far og jeg os til at blande vin… Resultatet blev faktisk meget godt, en mjød med fin ribssmag. Som så mange andre vine skal den først have lidt luft, før den åbner sig.

Romariz 1834 colheita portvin

En kammerat og jeg har, siden vi drak en portvin fra 1900, haft et mål om at bryde grænsen til 1800-tallet. I starten af året fik jeg fat i en tudsegammel portvin, en Romariz 1834, og i fredags prøvede vi den. I det følgende vil jeg gennemgå nogle tanker omkring en så gammel vin og derefter give mine smagenoter.

Hvad jeg tror jeg ved om flasken

Først og fremmest står der klart og tydeligt på flasken at Romariz-selskabet er grundlagt i 1850. Det er dog ikke uhørt at forskellige portvinshuse køber gamle piber (tønder) portvin fra andre og dette må man gå ud fra også er sket i dette tilfælde. Historien omkring flasken har været godt og vel umulig at finde. Noget kan dog aflæses. På seglet står I.V.P, forkortelsen for portvinsinstituttet der godkender portvine. Dette blev oprettet i 1933, så portvinen må være flasket efter 1933. Dermed er det i hvert fald en colheita. Etiketten passer vist meget godt til tidsperioden, men det er bare noget jeg synes.flasken

Historik siden flaskning

Hvor man kan gå ud fra at det var okay portvin der blev hældt på flasken, er det straks en helt anden sag med hvordan vinen har været opbevaret igennem tiden. Siden 1834 er der jo sket en del, og siden 1933 er der også sket en del, så hvad er flaskens historik. Ja, jeg aner det ikke, men man må jo tage chancer indimellem. Grunden til at flaskens historik er vigtig, har meget at gøre med hvorvidt den er ”død” eller ej. Det er jo forfærdeligt at åbne en flaske vin og finde ud af at indholdet er udrikkeligt.flasken2

Forfalskning?

Der har været en del fortællinger om vinfalsknere og med en ukendt historie, er denne flaske så en af dem? Flasken havde et segl med serienummer fra Portvinsinstituttet (I.V.P), det er rimelig lovende – i skrivende stund venter jeg på svar fra portvinsinstituttet angående serienummeret. Proppen så ikke ud til at have været rodet med og den ser meget gammel og indtørret ud. Flaskens støbning ser gammel ud. Der var dog noget ved forseglingen som var interessant. Da jeg søgte information om flasken fandt jeg billeder af andre flasker og på en af dem var der skrevet Romariz på forseglingen, det var der ikke på den vi drak. Den anden flaske havde dog mistet delen af seglet med serienummer.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Smagning

Til smagningen prøvede jeg at bruge et smageskema jeg har fra kurset WSET Level 2. Du kan finde det HER.

Udseende:      Klarhed: klar
Intensitet: medium
Farve: kobber til korn til tawnygrøn

Lugt:                Ren, dog med noget metallisk
Intensitet: medium
Aromaer: Noget metallisk, karamel, dadler, rosiner, tropisk frugt, let ristet                             hasselnød, eg/tønde, kokos, honning, romkugle, jordbærkerne…

Smag:             Sødme: Sød men med en udtørrende finish
Syre: medium
Tannin: lav (det udtørrende kunne være noget tanninagtigt)
Krop: medium til lang. Den blev faktisk i munden i et stykke tid, men det                              samlede indtryk var ikke specielt kraftigt.
Smagskarakteristikker: karamel, dadel, metallisk, udtørrende, kul,

Konklusion:    fejl – dårlig – acceptabel – god – meget god – fantastisk
Alene alderen gør det til en meget speciel oplevelse at drikke denne vin,                               men indholdet skal også tages i betragtning. Vinen var mild men fyldig og                             havde et halvlangt finish. Det virkede som om at portvinens smag havde                             peaket og nu var på retur, men med 181 år på bagen er det vist okay. På                             trods af at vinen nok havde set bedre dage var det en vældig god portvin                             som jeg meget gerne vil have smagt op mod nogle andre gode tawnyer.

Vinen blev købt af Peter Skov fra http://www.passtheport.dk/WIN_20160107_21_38_05_Pro - Kopi

Nytårsdesserten – en spiselig fluesvamp…

Nogen gange bliver man kontaktet af sin muse og får tryllet noget kreativitet frem. Jeg fik ansvaret for nytårets dessert, men var helt blank. Så tænkte jeg lidt på året der gik, og kom i tanke om en svampetur med nogle flotte fluesvampe. Bum, retten skulle da være en fluesvamp!

Så er der fluesvampe til folket :)

Så er der fluesvampe til folket :)

Og så i gang. Det hele var forsøg, så resultatet er sQ rimelig godt.
Selve padehatten bestod af ribssorbet der efterfølgende er smurt med ribssaft for at give en mere klar overflade. Næste gang vil jeg nok sprøjte saften på over flere omgange.
Stokken var lavet af hvid chokolade smurt ud på et stykke plastik der efterfølgende blev rullet til et rør. Jeg endte med at smøre det med lidt ekstra hvid chokolade for holdbarhedens skyld, men det var ikke nødvendigt. Inden i stokken var en hvid chokolademousse med limeskal i.
Den hvide chokolade skulle give et modspil til den ret syrlige sorbet. Det virkede.
For at give svampene nogle omgivelser, som i skoven lavede jo noget jord af bagt hvid chokolade (det bliver til en slags brun karamel) og ristet brød. Mos skal der også til og det blev lavet af en sponge cake dej hvor der var tilføjet en pure af citronmelisse, mynte og lidt vanilje (40 sekunder i mikrobølgeovnen og så er den færdig). Til sidst et par grene lavet af friturestegt beignetdej vendt i lidt kakao, rålakrids og pulveriseret lakridsrod. Prikkerne blev lavet af italiensk marengs.

Til retten blev der drukket en trockenbeerenauslese.DSC_0213Af ændringer til næste gang er følgende:
– Overfladen på svampen skal sprøjtes med saft, evt. en mørkere saft.
– Stokken skal laves af et tyndere lag hvid chokolade. Evt. kan man lave nuancer med alm. chokolade.
– Større mængde pure til den sponge cake.
– Pulveriseret rålakrids til grenene.

Honningmumser, bløde og gode julekager…

Den gode læser har måske opdaget at jeg bruger en del af min tid som sømand. I forbindelse med dette arbejde sejlede jeg på Grønland, Island og Færøerne hen over jul og nytår 2012. Mine forældre sendte dengang en kasse hvor indholdet ihvertfald var verdens bedste julekage, honningmumser, men den nåede aldrig frem.

3 år gamle honningmumser og et gavekort til Zalando fra i år(?).

3 år gamle honningmumser og et gavekort til Zalando fra i år(?).

I oktober i år (2015) blev fik jeg en besked fra Arktisk Kommando, Færøerne. De ville fortælle at jeg har modtaget en pakke dateret til 2012. De spurgte også om de måtte åbne, men det ville jeg da helst selv, så den fik lov til at vente en måned ekstra, hvorefter jeg selv kom til Færøerne.

Da jeg kom om bord og pakken blev åbnet var der et julekort fra mine forældre, en dåse med 3 år gamle honningmumser og et gavekort fra Zalando dateret 2015. Hvordan eller hvornår det gavekort er kommet ned i kassen vides ikke, men hvad der er helt sikkert, er at min kæreste fremover vil komme glimmer i pakkerne til mig. Så lærer toldere eller lignende at holde fingrene væk. Om der var mere i pakken vides ikke. Mine forældre kan i hvert fald ikke huske det.

Selv om honningmumserne var tre år gamle kunne de stadig spises, og over de efterfølgende fjorten dage blev dåsen tømt. De mindede måske mere om honningbeskøjter end om de bløde kager de engang var. Jeg synes dog at du skal have opskriften, for når de er friske smager de vildt godt!

Inden du får opskriften er her et stemningsbillede. Velbekomme!

Inden du får opskriften er her et stemningsbillede. Velbekomme!

Ingredienser:
500 g honning
500 g brun farin
1 tsk natron
1 tsk kardemomme
1 tsk kanel
1 tsk ingefærpulver
1 tsk pulveriseret koriander
6 knuste stjerneanisfrø (dem inde i den hårde skal)
Kornene af en stang vanilie
En pakke pomerans (en slags syltet appelsinskræl)
3 hele æg
750 g hvedemel

Fremgangsmåde:
Honning og brun farin smeltes i en tykbundet gryde, uden at det kommer op og koge. Når det ikke længere er en grynet væske slukkes varmen og natron samt krydderier inklusive pomerans kommes i. Derefter kommes de tre æg i, og til slut røres melet i. Herefter stilles dejen på køl til dagen efter. Dagen efter tages dejen ud og rulles i kugler på 2 cm i diameter. Der bliver til omkring 5 bageplader, og kuglerne må ikke ligge for tæt, de flyder nemlig ud. Kuglerne bages i ovnen ved 200 grader varmluft i 10 minutter (der havde jeg det bedste resultat). De må ikke falde sammen når de tages ud, og de må ikke blive tørre. Til sidst kan man komme en tynd glasur på for at give dem en pæn overflade – jeg plejer ikke at komme glasur på. Når de er taget ud at ovnen, så nyd nogle med det samme og lad resten stå ude i et stykke tid så de trækker fugt og bliver en smule bløde og seje.

 

Rejsetip: Har du tænkt dig at tage til Færøerne, så vil jeg anbefale restaurant KOKS. Du kan læse mere om den her!

Champagnetips fra mig til dig

Der er sket noget dejligt i København. En champagnebutik er åbnet og “Champagnekælderen” er den kaldt. Importøren bag, er Vintage Champagne og de har hen ved 200 forskellige champagner.

Champagnekælderen finder du på Nørre Søgade 13 i København. Næsten lige når du kommer fra Torvehallerne til Søerne

Champagnekælderen finder du på Nørre Søgade 13 i København. Næsten lige når du kommer fra Torvehallerne til Søerne

Det gode ved Vintage Champagne er at Simon og Mikkel der står bag, ønsker at servere god champagne til fornuftige priser. Dette gør de ved at finde de små producenter der laver rigtig god vin. Dermed kan du, i stedet for at købe en sur Dom Perignon eller en kedelig Möet de Chandon Brut Imperial, få en rigtig god flaske til langt mindre end Dom og lige omkring de samme som Möet’en.

Der er ikke meget andet at gøre end at citere NIKE: “Just do it!”

Til deres åbningsdag blev der åbnet en nebuchadnezzar champagne. Det er en flaske med 15 liter champagne i. Altså 20 normalflasker.

Til deres åbningsdag blev der åbnet en nebuchadnezzar champagne. Det er en flaske med 15 liter champagne i. Altså 20 normalflasker.

Vintage Champange holder også et utal af champagnesmagninger og middage. Dette kan du finde mere om på deres facebookgruppe. Hvis du tænker “er der ikke andre importører?”, så jo, der er masser, men, så vidt jeg ved, ingen med et lignende sortiment. Hvis du har lyst til at se de andre er her et par:
Petillant, ligger også i KBH og ejerne er forfattere til Champagnebiblen (en god bog)
Nordisk Champagne Syndikat, også med base i KBH-omegn. Lille importør med nogle fine flasker.

Den var ikke helt let at åbne.

Den var ikke helt let at åbne.

Dette skriv er en anbefaling og ikke en reklame, for jeg bliver ikke betalt. Hvis bare jeg gjorde!

En lille note: Dom Perignon kan være RIGTIG god, den bliver dog som regel drukket for tidligt og er derfor meget syrlig. Dom Perignon er skabt til at blive gemt væk i mange år.

Åbningstiderne indtil nytår er forresten noget i retning af:

torsdag 17-dec 14-18.00
fredag 18-dec 14-20.00
lørdag 19-dec 12-18.00
søndag 20-dec Lukket
mandag 21-dec 12-19
tirsdag 22-dec 12-19
onsdag 23-dec 12-19
torsdag 24-dec Lukket
fredag 25-dec Lukket
lørdag 26-dec Lukket
søndag 27-dec Lukket
mandag 28-dec 10.00-20.00
tirsdag 29-dec 10.00-20.00
onsdag 30-dec 10.00-20.00
torsdag 31-dec 12.00-16.00

Sønderho kro – en behagelig oplevelse vest for Jylland

Helt ovre vest for Jylland ligger en lille ø kaldet Fanø. I bunden af Fanø ligger en lille by og i den by ligger en lille kro. Sådan kunne et eventyr starte, men jeg vil blot give en anbefaling til en god omgang mad. Jeg forventede ikke det store da jeg satte mig til bords, men blev i høj grad overrasket over niveauet, kvaliteten og ja, det hele. Det blev til en virkelig god aften.

Tag ud og lav donguts på stranden eller få et blæs... af vinden s'føli. Det andet er for koldt!

Tag ud og lav donguts på stranden eller få et blæs… af vinden s’føli. Det andet er for koldt!

Før jeg kommer for godt igang må jeg nok hellere starte med menukortet. Der er et frokostkort og et aftenkort. På aftenkortet kan man vælge mellem en femretters menu til 595,- eller a la carte. Ved a la carte vælger man selv retterne; en ret 325,-, to retter 425,-, tre retter 495,- og fire retter 565. Det er derfor ikke stedet man går ind for at få et hurtigt måltid mad, da det kan umiddelbart kun kan svare sig at tage tre retter eller mere. På Fanø tager man som regel heller ikke et hurtigt måltid mad, der er sQ ikke noget man skal nå.

Kroen har altid ligget der og det bærer huset præg af. Læg mærke til vinklen mellem vinduessprossen og stearinlyset - det som er mest lige er lyset.

Kroen har altid ligget der og det bærer huset præg af. Læg mærke til vinklen mellem vinduessprossen og stearinlyset – det som er mest lige er lyset.

Som de forsigtige mus min kæreste og jeg er, valgte vi den sikre vej. Den vej hvor andre bestemmer, hvilket vil sige en femretters menu med hilsner fra køkkenet. Det blev vi meget glade for.

Første ret. En rigtig lækker en af slagsen med rimmet pighvafforenfisk, østerssmør og hønsekrabbebouillon. Mmmm.

Første ret. En rigtig lækker en af slagsen med rimmet pighvafforenfisk, østerssmør og hønsekrabbebouillon. Mmmm.

Først ville køkkenet sige hej. Den hilsen kom i form at noget der mindede om en dekonstrueret kartoffelmad. Rugbrødskrummer, toffel, mayo, maltflan/flager og friturestegte rejer. Jeg fatter ikke friturestegte rejer, heller ikke når de er med skal. Det er der nok nogle der gør.

Serviet

Serviet

Første ret kom med en super cool detalje, jeg slet ikke opdagede. Der var rimmet pighvar, strandportulak og østerssmør. Over dette blev hældt en hønse-krabbebouillon. Det blev hældt af en the-kande af glas med et filter af glas. I filtret lå en masse urter og en krabbe der var gået forkert. Fedt, men jeg så det ikke. Hvis jeg havde serveret den, havde jeg nok pralet med krabben :)

Nu vil jeg ikke længere gå i detaljen med maden. I stedet må jeg lige nævne vinen. Sønderho er langt fra København og tak for det. De mængder der kommer i glasset her er nemlig helt anderledes – og det er ikke mindre jeg mener. Da et glas velkomstchampagne blev hældt op så jeg frem til en behagelig beruset aften og jeg blev ikke skuffet. Gode vine i pæne portioner. Tak for det og lad være med at gøre det anderledes.

Med masser af vin følger ture til toilettet. Dette toilet er sQ mere fancy end alle de smarte københavnerlokummer...

Med masser af vin følger ture til toilettet. Dette toilet er sQ mere fancy end alle de smarte københavnerlokummer…

Aftenens vin er svær. Enten en californisk pinot noir, 2011 fra Fess Parker. En super dejlig, blød, lun og krydret vin. Et helt andet indtryk end farven indikerer. Hvis ikke det var pinot noir’en må det være en “Frederiksdal Sparkling” kirsebærvin. Jeg vidste ikke engang den fandtes og følger ellers nogenlunde med i vinverdenen. Den er lavet af kirsebær og pærer og så er der kommet bobler i. Fin og frisk vin! Frederiksdal skriver.

Jeg vil runde af her. I stedet for at beskrive alle retter og alle vine vil jeg stærkt anbefale Sønderho Kro. Tag mod vest, tag en færge. Ikke den mod England. Tag til Fanø.

Osten. Og når nu det er ved det blæsende Vesterhav, er det så måske en sydost?

Osten. Og når nu det er ved det blæsende Vesterhav, er det så måske en sydost?

Så er det sQ svampetid!

En rørhat, men kan den spises? Spørg en vejleder.

En rørhat, men kan den spises? Spørg en vejleder.

Det er for vildt. Det er svampetid og der er svampe overalt.

En hel del er giftige, men nogle få er spiselige.

Ved du ikke hvilke det er, så find en guidet svampetur.

Giftig og blot en af mange!

Giftig og blot en af mange!

Dansk naturfredningsforening afholder mange ture i de stille skove.

Man kan ovenikøbet være heldig at finde noget spiseligt.

Selv blandt rørhatte er der usunde svampe. En eller to eller flere?

Tag i skoven med en vejleder, og find dem her:

Dansk naturfredningsforening og Svampeforeningen

Denne skal man heller ikke spise...

Denne skal man heller ikke spise…

Stegt flæsk hotdog, en hyldest til Thomas’ bøf bearnaise hotdog

Nu er jeg ikke meget for Masterchef, men eftersom der var en blogger med var jeg lidt nysgerrig. Thomas fra Madetmere.dk, som stadig er med i Masterchef, præsenterede til Masterchef-audition en Bøf Bearnaise Hotdog. Super ide og godt at den bragte ham videre. Mens jeg så programmet, eller meget kort efter, kom idéen til en stegt flæsk hotdog. Stegt flæsk er jo altid godt, så hvorfor sQ det ikke være godt som hotdog. I det følgende får du en vejledning til en ganske udmærket og lidt utraditionel hotdog.stegt flæsk hotdog

En, mere eller mindre, traditionel stegt flæsk med persillesovs ret indeholder: Stegt flæsk, persillesovs, kartofler, syltede rødbeder og sennep. Alle disse ingredienser ville jeg gerne have med og resultatet blev derfor: Confiteret flæskesteg, persille mayonnaise, ungarsk kartoffelbrød (lángos), råsyltede rødbeder og friteret persille. Bum. Og nu til opskriften.

Confiteret flæskestegconfiteret flæskestegStartes to dage før. Giv en lille flæskesteg, eller ribbensteg, selskab af en masse salt i ca. 24 timer. Når de 24 timer er gået, skal stegen skylles og derefter confiteres. Jeg brugte svinefedt og lod den ligge ved ca. 100 grader i 4 timers tid. Herefter skal stegen under pres og køles af indtil næste dag hvor den er klar til brug. Når den skal bruges skæres en fin firkant ud, på tværs af sværene. Denne steges på sværere ved lav varme i en smule olie – det sprutter stadig. Når sværene er sprøde tages kødet af og skæres i skiver. Nu steges skiverne så og igen ved svag varme og lidt olie. Voila, sværene er klar.

Ungarsk kartoffelbrødungarsk kartoffelbrød lángosKartoflerne koges uden salt og køles af. ½ dl af kogevandet gemmes. Når kartoflerne er kølige og vandet ligeså, blandes 10 gram gær i vandet. Kartoflerne æltes sammen med 200 g mel og 1 tsk salt til der ikke er så mange hele kartoffelklumper tilbage. Nu hældes vandet i og det hele æltes sammen. Dejen bliver sandsynligvis let fugtig og der kan drysses lidt mel over for at gøre den lettere at arbejde med. Nu skal den hæve i en time.
En time senere varmes olien til 180 grader og dejen formes til tre hotdog-brød. Hvert brød skal nu friteres, hvor det vendes lidt undervejs. Når det er lækkerbrunt tages det op og lægges på noget oliesugende klæde. Og så skal der skæres en revne til kødet. Viser det sig at brødet stadig er lidt råt indeni gir man det lidt mere i olien. Voila, brødet er klar.

Persille mayonnaisepersillemayonnaiseHer følges fremgangsmåden beskrevet på Kvalimad.dk, Den virker. Jeg brugte halvanden dl olie og lidt mere citronsaft end angivet. Følg opskriften og smag til. Til sidst vendes fint hakket persille i mayonnaisen. Voila, mayonnaisen er klar.

Råsyltede rødbeder og friteret persille.
Nip ”skærmene” af lidt persille. Skyl dem og smid dem i olien – det sprutter. Giv dem 10-20 sekunder, tag dem op og læg dem på køkken rulle. Prøv at duppe olie af.
Skræl en rødbede og skær den i tynde, tynde skiver. Evt. med en kartoffelskræller. Hæld noget citronsaft, lidt sukker og lidt salt over. Lad det stå i en times tid. Vend evt. rødbedeskiverne undervejs.


Sådan, det hele er færdigt og klart. Saml din hotdog og nyd den!stegt flæsk hotdog2

Champagnenyt fra mig til dig… Irmatorvet og Vintage Champagne

På en onsdag hvor al tiden var afsat til at sætte stuk op og male, tikkede der pludselig en invitation ind. Egentlig var det mere et ønske om hjælp. Hjælpen gik ud på at sætte ord på indholdet af en god portion champagne som til dels bliver solgt på Irmatorvet. Gentleman som jeg er, var jeg s’føli klar på at skrotte maleriet og hjælpe så godt jeg kunne.

I løbet af denne onsdag aften smagte jeg derfor en masse lækre champagner. Desværre tog jeg på ingen måde gode noter til sidst, men de sidste champagner var virkelig gode. De var nogle jeg meget gerne vil prøve at smage op mod prestigechampagner fra de store huse, eksempelvis Dom Ruinart og Perignon.

Hvad blev der så drukket? Ser du, der blev drukket: Vazart Coquert & Fils, blanc de blanc, reserve, NV. Michel Rocourt, blanc de blanc, NV. Salmon NV. Alain Vesselle, NV. Michel Rocourt 2007, Rose du Mesnil. J. de Telmont, blanc de blanc, 2006. Charlier, Bacchus, 2005. Charlier Special Club 2004. J. de Telmont Grand Vintage 2004. Claude Cazals, le Clos, blanc de blanc, 2002. J. de Telmont, OR 1735, 2002. Grognet Special Club 1999. Michel Rocourt, Futée, 2009. J. de Telmont, Consécration, blanc de blanc, 2002. Altså, der blev drukket rigtig mange champagner. Heldigvis havde jeg slugt en portion müesli inden vi gik i gang.

På nær en, var champagnerne friske. Nogle var helt grønne og syrerige mens andre var mere afrundede og frugtige. Især de sidste var afrundede og frugtige. Den ene afvigende champagne var nået et punkt hvor alderen kunne smages og sherrynoter var begyndt at overtage friskheden. For et par år siden var det lige mig, men siden er jeg faldet tilbage på de yngre og friskere champagner. Hvis du pynter på at smage lidt forskelligt, kunne det være en ide, for at se hvordan champagne kan udvikle sig. Den ene champagne var: Grognet 1999.

God til prisen

Blandt alle champagnerne, er der nogle som ligger på en pris hvor man får masser for pengene og helt klart vil please ens meddrikkere. Bacchus 2005 fra Charlier er helt sikkert en af disse. Udover de sædvanlige syrlige æble- og citrusnoter har denne også smør, røg og olivenolie. En rar og ofte drukket champagne, med et fint logo. Tag evt. også en Michel Rocourt Premier Cru, den ryger let ned, og har udover de sædvanlige æblenoter en note af fersken.

God til at dele

J. de Telmont Grand Vintage 2004, ja sQ. Den blev gensmagt et par gange i løbet af aftenen. En rar og fyldig champagne. Masser af smag, men ikke for meget. Drik den til hygge. Og hvorfor ikke lige tage Charlier Special Club 2004 med på bordet, den kan de fleste sQ li, men tag en skål gammeldags chips med salt til. Og oliven!

Dem som skal drikkes igen

S’føli vil jeg gerne smage alle champagnerne igen, men der var nogle som ramte lige i plet for mig. Det var de sidste som blev smagt, hvilket var lidt synd for mine notater, for på det tidspunkt nød jeg bare. Disse champagner var alle frugtige og havde ikke en overvældende syre. J. de Telmont, OR 1735, 2002 og, Consécration, blanc de blanc, 2002 (OR’s lillebror) og  Michel Rocourt, Futée, 2009.

Hvis jeg skulle foreslå en smagekasse hvor man kommer lidt omkring vil den indeholde følgende seks flasker:

1: Den billige – Vazart Coquert & fils, blanc de blanc, reserve. Pris 229,-
2: Den perfekte reference – Möet Brut Imperial. Pris 329,-
3: En god vintage – Charlier Millésime Bacchus 2005. Pris 299,-
4: En vintage med lagringspotentiale – Claude Cazals Clos 2002. Pris 650,-
5: En vintage som, efter min mening, ikke skal ligge længere – Grognet Special Club 1999. Pris 499,-
6: En rigtig dejlig flaske champagne – J. de Telmont Consécration, blanc de blanc, 2002 (den dukker forhåbentlig op på Irmas side engang, men kan findes på www.vintagechampagne.dk. Pris 499,-)

Champagnesmagning med Nordisk Champagne Syndikat

Efter fire år som sømand har jeg endelig fået muligheden for at deltage i et reelt vinkursus fordelt på en række mandage. Det er jo helt fantastisk. Kurset WSET Level 2, giver en grundlæggende viden om forskellige vine og vinområder. Samtidig bliver man oplært i at smage og beskrive vin, både så man får et hurtigt indblik i områderne og så man får en ensartet måde at beskrive og bedømme vine på.

Undervejs i kursusperioden røg jeg med på en champagnesmagning med Nordisk Champagne Syndikat, hvis erklærede mål er at få norden til at drikke mere champagne (jeg syns jeg har hørt den sang før). Nå men de importerer forskellige små huse, og en af deres champagner var klart min favorit til en tidligere smagning (læs her).

Denne gang skulle vi kun smage et enkelt af deres huse, Varnier-Fanniere. Jeg kan ikke sige det store om huset, men i stedet vil jeg gennemgå et par af vinene. Og som følge det igangværende kursus, bruger jeg s’føli WSET fremgangsmåden.

Vi startede med en Zéro Brut til 260,-. Alle vine er fra Grand Cru marker i Cotés des Blancs, og det kommer vi ikke videre ind på. Nå:

Udseende: Klar mediumkraftig farve, grønlig (lemon)
Næse: Ren lugt, mediumkraftig. Lugten indeholdt gær, citrus og vanilie. Over tid kom der toast, smør og brændt karamel.
Smag: tør, høj syre (tænderne løber meget i vand), ingen tannin, let krop. Smag af petroleum, grøn salat med eddike, lidt lakrids. Med tiden blev den meget blød. Afslutningen var middellang.
Konklusion: Very good. Jeg tror at alle champagner bevæger sig i området very good og opefter pga. den besværlige skabelsesproces.

Nu kom en almindelig Brut, med en ret høj mængde sukker, så forskellen var ret stor.

Udseende: Det samme som før, klar mellemkraftig grønlig farve.
Næse: Ren lugt, let. Lugt af petroleum og A38, citrus.
Smag: off-dry (tæt på demi sec), høj syre, ingen tannin, medium krop (fylde i munden). Smag af toast (autolytisk), vanilie, smør og honning.
Konklusion: Very good med pil ned. Den var meget sød.

De to næste var smagningens absolut bedste. Vi startede med en Rosé (som jeg købte en med hjem af, 285 kr/flasken).

Udseende: Klar laksefarve i medium intensitet.
Næse: Ren lugt, medium kraftig. Lugt af grape, råt kød og noget mere animalsk. Med tiden kom en duft af jordbær.
Smag: tør, høj syre, ingen tannin, medium fylde i munden og middellang smag. Smagen var i høj grad lakrids og mørke bær.
Konklusion: Very good med pil op.

Afslutningen var Cuvée St-Denis Brut til 295 kr/flasken. Varnier-Fanniere’s bedste champagne.

Udseende: Som de to første. Klar, medium intensitet og grønlige toner (lemon)
Næse: Ren og mellemkraftig lugt. Behagelige noter af smør, brød og A38.
Smag: off-dry (altså igen et højt sukkerindhold, eller en malolaktisk gæring hvor æblesyre bliver til mælkesyre), høj syre, ingen tannin, full body (den fylder munden op). Smag af ristet toast (autolytisk), brød og galia melon.
Konklusion: Outstanding med pil ned. På den gamle karakterskala vil det nok have været et ellevetal.

Jeg håber ikke dette blev for kedeligt, egentlig vil jeg helst sammenligne champagnerne med piger. Det er sjovere. Men, apropos WSET kurset, så kan jeg godt anbefale det. Også selv om du ved lidt om vin. Man smager en masse forskelligt og lærer noget nyt.

Det smageskema som jeg har smagt/drukket til kan du finde HER (WSET Level 2 Systematic Approach to Tasting Wine.pdf).